We are both adults and understand everything —

      The game of love – for us, it is not something new,

      But I want to believe in you – or in faith-

      That on stage I’m Ophelia and you’re – Casanova

      You gave me wings – so I could fly,

      But we should not climb to heaven together.

      I will not lie to you anymore —

      I’m leaving the stage. I will not play your game – any more.

      Engel

      Englen mødte du i ham, da han rørte dig med et blik, et smil, en positur, en særlig duft af vaniljeis eller den første duft af liljekonvaller. Du ville gerne være forelsket i ham. Sommetider stoppede han på vejen, og du rakte et stykke papir med dit telefonnummer og et ord frem: ring.

      Da englen endelig ringede, blev du glad, og da han dukkede op i dit hus, så du igen hans smil og æterisk, lette elegance. Du ønskede at din engel aldrig mere forlod dig. Og nogle gange blev englen hos dig.

      Den første uge med englen var himmelsk. Englen lo og du lo med ham. I legede og kastede med puder, spiste is med samme ske, stod op midt om natten for at tælle stjernerne på himlen i en mennesketom park. Englen levede hos dig, mens du levede dit sædvanligt liv – med arbejde, penge, mad og træthed.

      Og englen begyndte at føle sig trist. Han græd, når du kom træt hjem fra jobbet og vendte dig væk fra ham om natten. Hans øjne blev røde og hans næse hævede. Han elskede dig som før, men du havde ikke tid til ham, og så forlod englen dit liv. Nogle gange dukkede en forretningskvinde op i stedet for ham. Hun forberedte dine middage, strøg dine skjorter og fødte dine børn. Ofte var hun træt, og kun lejlighedsvis mindede hendes udseende om den engel, som kom til dig en dag – men det var sjældent.

      Over tid blev kvinden forvandlet til en heks – gammel, mumlende, med vissen hud og matte øjne. Der var ingen engel i hende mere.

      Jeg er din engel. Men du ser ikke, at jeg sidder på dit dørtrin og venter. Jeg er der.

      Kærlighedens hav

      Jeg vågner om natten med følelsen af, at jeg ikke kan huske, hvem jeg er. Omkring mig er mørkt. Jeg rører min krop, ansigtet, rører håret. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her i mørket? Jeg lukker mine øjne, og pludselig føler jeg, at jeg svømmer i kærlighedens hav.

      Min seng udstråler kærlighed – den elsker mig og støtter min ryg. Min dyne omfavner mig forsigtigt, og puden tager imod og krammer mit hoved. Værelset er fyldt med kærlighed. Luften er frisk og let, og måneskin stråler igennem vinduet.

      I dag er det fuldmåne og endda måneformørkelse – månen er blodrød. Jeg ser gennem gardinerne, at månelyset fylder en del af soveværelset. Jeg trækker gardinerne fra og ligger under den varme dyne. Foran mig uden for vinduet er fuldmånen – en rund, gråhvide sølvmønt. Den hænger i venstre hjørne af mit vinduet.

      Og jeg føler, at månen og jeg bader sammen i kærlighedens hav. Omkring os er nattens tavshed. Så vågner pludselig en fugl, den pipper kun én gang, og bliver så tavs igen. Man synger ikke ved

---

Скачать книгу