Al hundredårs Johannisberger!

      Og alle Karl den tolvtes værger!

      Men først en profitabel lejlighed

      til transaktion —

      Den er alt funden;

      og dertil var vor ankring grunden.

      Iaften farten står mod nord.

      Aviserne, jeg fik ombord,

      beretter mig en vigtig nyhed – !

      Det er, som lykken uden ophør

      bær hjælp til den, der selv har kryhed —

      Nu? Sig os – !

      Hellas er i oprør.

      Hvad! Grækerne – ?

      Har rejst sig hjemme.

      Hurra!

      Og tyrken er i klemme!

      Til Hellas! Ærens port står åben!

      Jeg hjælper med mit franske våben!

      Og jeg med oppråb – på distance!

      Jeg ligeså – leverance!

      Gå på! Jeg finde skal i Bender

      de verdenskendte sporespænder!

      Tilgiv mig, ven, at jeg en stund

      har miskendt Dem!

      Jeg dumme hund,

      jeg holdt Dem hartad for en slyngel!

      Det er for stærkt; kun for en nar —

      Jeg, farbror, for et exemplar

      af Yankee-pakkets værste yngel – !

      Forlad mig – !

      Vi har alle famlet —

      Hvad snak er det?

      Nu ser vi samlet

      i glans den hele gytske hær

      af ønsker, lyster og begær – !

      Så det var monsieur Gynt at være!

      Det er at være Gynt med ære!

      Men sig mig dog – ?

      Forstår De ej?

      Ifald jeg gør, jeg la’er mig hænge!

      Hvorledes? Går ej Deres vej

      til Grækerne med skib og penge – ?

      Nej, mange tak! Jeg støtter styrken

      og låner pengene til Tyrken.

      Umuligt

      Vittigt sagt, men spøg!

      Hør, mine herrer, det er bedst

      vi skilles, før den sidste rest

      af venskab blaffrer bort i røg.

      Hvo intet ejer, letvindt vover.

      Når man af verdenråder knapt

      den stribe muld man skygger over,

      man til kanonmad er som skabt.

      Men står man berget på det tørre,

      som jeg, da er ens indsats større.

      Gå De til Hellas. Jeg skal sende

      Dem gratis væbnede iland.

      Jo mer De øger stridens brand,

      desbedre kan jeg buen spænde.

      Slå smukt for frihed og for ret!

      Løb storm! Gør Tyrken helvedet hedt; —

      og slut med hæder Deres dage

      på Janitscharens lansestage. —

      Men hav mig undskyldt.

      Jeg har mynt

      og er mig selv, Sir Peer Gynt.

      Den svinske karl!

      Ej sans for ære – !

      Å, æren, den fik endda være;

      men tænk jer, hvad enorm profit

      for os, hvislandet slog sig frit —

      Jeg så mig alt som sejervinder

      i kreds af skønne grækerinder!

      Jeg så i mine svenske hænder

      de heltestore sporespænder!

      Jeg mit uhyre fædrelands

      kultur så spredt til lands og vands – !

      Det værste tab er det reelle.

      Goddam! Jeg kunde tårer fælde!

      Jeg