Bogen beskriver de tragiske beskydninger af køretøjer med kvinder på vej fra tyske KZ-lejre til Sverige og kaster nyt lys over de forskellige deltageres rolle i redningsoperationen. Succesen for denne aktion beroede på, at de rigtige mennesker var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det var mindre et resultat af forhandlinger mellem den svenske grev Folke Bernadotte og Heinrich Himmler. Det var forhandlinger, hvor tyskerne gav løfter, der i sidste instans sjældent blev holdt. Indtil mødet mellem Bernadotte og Himmler d. 21. april 1945 i Hohenlychen var – bortset fra redningen af skandinaverne – lidet opnået. Men nu var russerne nået til udkanten af Berlin, og samme morgen begyndte evakueringen af Sachsenhausen, koncentrationslejren 60 km syd for Ravensbrück. Himmler gav efter, og ved morgenmaden med Bernadotte i Hohenlychen frigav han kvinderne fra Ravensbrück. «Tag hvad De kan transportere», skal han have sagt. Da Hitler fandt ud af det, fik det konsekvenser for Himmler, men da var kvinderne blevet reddet.
