I Kina spiser de hunde. Det gor vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengAeld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der vAere noget om. Men ifolge Susanne Hojlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gor dem, vi lever sammen med. Eller indeni – i hvert fald de forste ni maneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bor alle vi andre heller ikke gore, nar vi spiser. Vi far en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til ta.
