Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.transaktioner og kan gøre brug af deres indhold.
17:3.10 (201.8) Under den nuværende univers tidsalder synes omfanget af afspejlingstjenestens rækkevidde i rummet udenfor Paradiset at være begrænset af de syv superuniversers periferi. I øvrigt, synes denne tjeneste at fungere uafhængig af tid og rum. Den synes at være uafhængig af alle kendte subabsolutte kredsløb i universet.
17:3.11 (201.9) I hovedkvarteret for hvert superunivers fungerer organisationen for afspejling som en særskilt enhed, men ved visse specielle lejligheder kan alle syv operere i universel harmoni under Majestons ledelse, hvilket de også gør, som i tilfældet af jubilæet i anledning af et helt lokalunivers stabiliseres i lys og liv, og ved de tider, når de Syv Højeste Udøvere fremsiger deres millenniums hilsner.
4. De afspejlende billedhjælpere
17:4.1 (202.1) De niogfyrre Afspejlende billedhjælpere er skabt af de Afspejlende Ånder og der findes kun syv hjælpere i hvert superunivers hovedkvarter. Den første skabelseshandling som de syv Afspejlende Ånder i Uversa gennemførte var at frembringe deres syv hjælpere, hver Afspejlende Ånd skabte sin egen hjælper. Afspejlingsånderne er i visse egenskaber og karakteristika perfekte reproduktioner af deres Afspejlende Moderånder, de er egentlige kopier men mangler afspejlingens egenskab. De er sande afbildninger og fungere konstant som kommunikationskanal mellem de Afspejlende Ånder og superuniversernes myndigheder. Billedhjælperne er ikke kun assistenter, de repræsenterer virkelige deres respektive Åndeforældre, de er afbildninger, og de svarer i sandhed til deres navn.
17:4.2 (202.2) Selve de Afspejlende Ånder er sande personligheder men af en sådan klasse, at de ikke kan forstås af materielle væsener. Selv på hovedkvarterssfærerne i superuniverserne behøver de hjælp af deres billedhjælpere ved al personlige kommunikation med Dagenes Ældste og deres medarbejdere. Ved kontakterne mellem billedhjælperne og Dagenes Ældste fungerer en enkelt hjælper undertiden tilfredsstillende, mens der ved andre tilfælde behøves to, tre, fire, eller til og med alle syv for en fuldstændig og rigtig præsentation af det kommunikationsindhold, som er betroet dem at overfører. Ligeledes modtages billedhjælpernes meddelelser på forskellig vis af en, to, eller alle tre af Dagenes Ældste, alt efter hvad kommunikationsindholdet kræver.
17:4.3 (202.3) Billedhjælperne tjener for evigt ved siden af de Ånder som de stammer fra, og de har til deres rådighed en utrolig mængde hjælpe sekonafer. Billedhjælperne fungerer ikke direkte i forbindelse med uddannelsesverdnerne for de opstigende dødelige. De er tæt forbundet med informationstjenesten i forbindelse med den universelle plan for de dødeliges fremgang, men i kommer ikke i personlig kontakt med dem når I opholder jer i skolerne i Uversa, fordi disse tilsyneladende personlige væsener mangler vilje; de udøver ingen valg. De er sande afbildninger, som afspejler den enkelte Ånde forældres personlighed og sind. Som en klasse kommer de opstigende dødelige ikke i nær kontakt med afspejlingen. Altid placeres et væsen af afspejlingsnaturer mellem jer og selve operationen af denne tjeneste.
5. Kredsløbenes syv ånder
17:5.1 (202.4) Havona kredsløbenes Syv Ånder udgør tilsammen den Uendelige Ånd og de Syv Mesterånders upersonlige repræsentation på centraluniversets syv kredsløb. De er Mesteråndernes tjenere og samlede efterkommere. Mesterånderne tilvejebringer en distinkt og diversificeret administrativ individualitet i de syv superuniverser. Gennem disse ensartede Ånder i Havona kredsløbs er det muligt for dem at give centraluniverset en forenet, ensartet og koordineret åndelig overvågning.
17:5.2 (202.5) Hver og en af Kredsløbenes Syv Ånder er begrænset til at gennemtrænge et enkelt Havona kredsløb. De har intet direkte at gøre med det styre som udgår fra Dagenes Evige, herskerne på de enkelte Havona verdener. Men de er i samarbejde med de Syv Højeste Udøvere og de synkroniserer med den Højeste Væsens tilstedeværelse i centraluniverset. Deres arbejde er helt begrænset til Havona.
17:5.3 (203.1) Disse kredsløbs Ånder tager kontakt med dem som besøger Havona gennem deres personlige efterkommere, tredje gradens supernafer. Mens Kredsløbs Ånderne er sameksisterende med de Syv Mesterånder, fik deres funktion med at skabe tredje gradens supernafer ikke nogen større betydning indtil de første pilgrimme fra tiden ankom til det yderste Havona kredsløb i Grandfandas dage.
17:5.4 (203.2) Når I rykker fremad fra kredsløb til kredsløb i Havona, vil i lære om Kredsløbenes Ånder, men i kommer ikke til at have personlig omgang med dem, selvom I personlig kan nyde, og kan genkende, den upersonlige tilstedeværelse af deres åndelige indflydelse.
17:5.5 (203.3) Kredsløbenes Ånder forholder sig til de indfødte beboere i Havona på samme måde som Tankeretterne forholder sig til de dødelige væsener som bebor verdnerne i de evolutionære universer. Ligesom Tankeretterne er Kredsløbs ånderne upersonlige, og de forener sig med Havona væseners perfekte sind næsten på samme måde som den Universelle Faders upersonlige ånder bebor de dødelige menneskers finitte sind. Men Kredsløbenes Ånder bliver aldrig en bestående del af Havona personlighederne.
6. Lokaluniversernes skabende ånder
17:6.1 (203.4) Meget af det som vedrører de Skabende Ånders natur og funktion i lokaluniverserne hører egentlig til fortællingen om deres tilknytning til Skabersønnerne i organisationen og forvaltningen af de lokale skabelser; men der findes mange træk hos disse vidunderlige væsener, i de forudgående lokaluniversers erfaringer, som kan fortælles, som en del af denne diskussion om de Højeste Ånders syv grupper.
17:6.2 (203.5) Vi er fortrolige med seks faser i et lokalunivers Moderånds livsbane, og vi spekulerer meget omkring sandsynligheden af et syvende stadium af aktivitet. Disse forskellige eksistensstadier er:
17:6.3 (203.6) 1. Indledende differentiering i Paradiset. Når en Skabersøn personaliseres af den Universelle Fader og den Evige Søn i fælles handling, indtræffer der samtidig i den Uendelige Ånds person noget som kaldes ”højeste kompletterende reaktion”. Vi forstår ikke denne reaktions natur, men vi forstår af den angiver en medfødt modifikation af de personaliserende muligheder som er indbefattet i Samskaberens skabende potentiale. Fødslen af en koordinerede Skabersøn signalerer fødslen indeni den Uendelige Ånds person af potentialet for den fremtidige mage til denne Paradissøn i lokaluniverset. Vi er ikke bekendt med denne nye førpersonlige identifikation af et væsen, men vi ved, at dette faktum noteres i Paradisets register over sådanne Skabersønners livsbane.
17:6.4 (203.7) 2. Forberedende Skaberuddannelse. Under den lange periode af forberedende uddannelse af en Mikael-Søn i organiseringen og administrationen af universer gennemgår hans fremtidige gemal yderligere udvikling af sit væsen og bliver gruppebevidst om sin skæbne. Vi ved det ikke, men vi har mistanke om, at sådan et gruppebevidst væsen bliver rum-bevidst og påbegynder den forberedende undervisning som forudsætning for erhvervelsen af åndefærdighed i hendes fremtidige samarbejde med den kompletterende Michael i at skabe og administrere et univers.
17:6.5 (204.1) 3. Den Fysiske Skabelsens Stadium. På det tidspunkt, hvor den Evige Søn pålægger en Mikael-Søn dennes skaberansvar, i overværelse af den Uendelige Ånd, fremfører Mesterånden som leder det superunivers til hvilket den nye Skabersøn er bestemt ”bønnen om identifikation”, og for første gang fremtræder den blivende Skabende Ånds væsen adskilt fra den Uendelige Ånds person. Og dette væsen træder direkte frem til den bedende Mesterånd og forsvinder umiddelbart straks fra vores genkendelse, og bliver tilsyneladende en del af denne Mesterånds person. Den nylig identificeret Skabende Ånd forbliver hos Mesterånden indtil det øjeblik, hvor Skabersønnen afrejser til eventyret i rummet; hvorpå Mesterånden overlader den nye Åndemage i Skabersønnens varetægt og aflægger samtidig Åndemagen opgaven om evig troskab og grænseløs loyalitet. Og så indtræffer en af de mest dybt rørende episoder som nogensinde forekommer i Paradiset. Den Universelle Fader udtrykker sin erkendelse af Skabersønnen og den Skabende Ånds evige forbund og sin bekræftelse af overdragelsen af visse fælles administrative fuldmagter fra Mesterånden af superuniversets jurisdiktion.
17:6.6