Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.(321.7) Den elektroniske organisering af universstyrken fungerer i syv faser og udviser varierende reaktion på lokal eller lineær tyngdekraft. Dette syvfoldige kredsløb udgår fra superuniversernes styrkecentrer og gennemstrømmer hver superskabelse. Sådanne specialiserede strømme i tid og rum er bestemte og lokaliserede energibevægelse som igangsættes og styres for specielle formål, stort set som Golfstrømmen fungerer som et afgrænset fænomen midt i Atlanterhavet.
29:2.16 (321.8) 4. Lokaluniversets Centrer. I hvert lokalunivers hovedkvarter er et hundred styrkecentrer af den fjerde klasse stationeret. Deres funktion er at nedtransformere og i andre henseende at modificere de syv styrkekredsløb som udgår fra superuniversets hovedkvarter, for således at gøre dem anvendelige til brug i konstellationerne og systemerne. De lokale astronomiske katastrofer i rummet er af forbigående betydning for disse styrkecentrer; de er beskæftigede med den regelbundne distribution af effektiv energi til de underordnet konstellationer og systemer. De er til stor hjælp for Skabersønnerne under det senere forløb af universorganisering og energimobilisering. Disse centrer kan tilvejebringe intensiverede baner af energi som kan anvendes for interplanetarisk kommunikation mellem vigtige beboede punkter. En sådan bane eller linje af energi, blandt andet kaldt en energivej, er et direkte kredsløb af energi fra et styrkecenter til et andet eller fra en fysisk overvåger til en anden. Det er en særskilt strøm af styrke og står som kontrast til den udifferentierende energis frie bevægelse i rummet.
29:2.17 (322.1) 5. Konstellationernes Centrer. Ti af disse levende styrkecentrer er stationeret i hver konstellation og de fungerer som energiprojektorer for de hundrede underordnede lokalsystemer. Fra disse væsener udgår styrkelinjerne for kommunikation og transport og for energiopladning af sådanne levende væsener som er afhængig af visse former af fysisk energi for at opretholde livet. Men hverken styrkecentrene eller de underordnet fysiske overvågere beskæftiger sig i øvrigt med livet som en funktionel organisation.
29:2.18 (322.2) 6. Systemernes Centrer. Et Højest Styrkecenter er permanent forordnet til hvert lokalsystem. Disse systemcentrer transmitterer styrkekredsløb til de beboede verdener i tid og rum. De koordinerer de underordnede fysiske overvågers aktiviteter og virker i øvrigt for at sikre en tilfredsstillende distribution af styrke i lokalsystemet. Kredsløbsoverføringen mellem planeterne beror på perfekt koordinering af visse materielle energier og på en effektiv regulering af fysisk styrke.
29:2.19 (322.3) 7. Uklassificerede Centrer. Disse er centrer som fungerer i visse lokale situationer men ikke på de beboede planeter. De enkelte verdener er under de Ledende Fysiske Overvågers omsorg og modtager de tilsluttede styrkelinjer som styrkecentret i deres system udsender. Kun de sfærer, der har de mest usædvanlige energiforhold råder over styrkecentrer af den syvende klasse, og de fungerer som universets balancehjul eller energiguvernører. I hver fase af aktivitet er disse styrkecentrer fuldt lige med dem som fungerer i de højere overvågningsenheder, men ikke et rumlegeme ud af en million huser en sådan levende rumorganisation.
3. Styrkecentrenes domæne
29:3.1 (322.4) De Højeste styrkecentrer som er distribuerede overalt i superuniverserne udgør, sammen med deres medarbejdere og underordnede, over ti milliarder i antal. Og de er alle perfekt synkroniserede og helt forbundet med deres stamfædre i Paradiset, de Syv Højeste Styrkeledere. Styrkekontrollen i storuniverset er således betroet forvaltning og ledelse af de Syv Mesterånder, skaberne af de Syv Højeste Styrkeledere.
29:3.2 (322.5) De Højeste Styrkeledere og alle deres medarbejdere, assistenter og underordnede er for altid fritaget fra at blive indstævnet til, eller udsat for, indblanding fra nogen domstol i rummet; de er heller ikke underlagt administrativ styring hverken fra Dagenes Ældstes superuniversregering eller Skabersønnernes administration i lokaluniverserne.
29:3.3 (323.1) Disse styrkecentrer og ledere får deres eksistens af den Uendelige Ånds børn. De hører ikke til Guds Sønners administration selv om de tilslutter sig til Skabersønnerne under de senere forløb af universernes materielle organisering. Styrkecentrerne er på en eller anden måde tæt forbundet med det Højeste Væsens kosmiske overvågning.
29:3.4 (323.2) Styrkecentrer og fysiske overvågere undergår ingen træning, de skabes alle i perfektion og er af naturen perfekte i deres virke. De overgår aldrig fra en funktion til en anden, altid tjener de som de oprindeligt er blevet forordnet. Der forekommer ingen evolution indenfor deres led, og dette gælder alle syv grupper indenfor begge klasser.
29:3.5 (323.3) Da de ikke har nogen opstigningsfortid i mindet at vende tilbage til, leger styrkecentrer og fysiske overvågere aldrig, de er fuldstændig forretningsmæssig i alle deres handlinger. De er altid i tjeneste, der findes i den universelle plan ingen muligheder for at afbryde de fysiske energilinjer; aldrig kan disse væsener for blot en brøkdel af et sekund forlade overvågningen af energikredsløbene i tid og rum.
29:3.6 (323.4) Lederne, centrer og overvågerne af styrke har ingenting at gøre med noget andet i skabelsen end styrke, materiel eller semifysisk energi; de skaber den ikke, men de modificere, manipulere og dirigere den. De har heller ikke noget som helst at gøre med fysisk tyngdekraft undtagen at stå imod dens tiltrækningskraft. Deres forhold til tyngdekraft er helt negativt.
29:3.7 (323.5) Styrkecentrer anvender omfattende mekanismer og koordineringer af materiel slags i samarbejde med de levende mekanismer af de forskellige adskilte energikoncentrationer. Hver enkelt styrkecenter består af nøjagtig en million enheder for funktionel kontrol, og disse energimodificerende enheder er ikke stationære som de vitale organer i menneskets fysiske krop, disse ” vitale organer” for styrkeregulering er mobile og virkelige kalejdoskopiske i deres associeringsmuligheder.
29:3.8 (323.6) Det overstiger helt min evne at forklare den måde på hvilken disse levende væsener udfører forvandlingen og reguleringen af hovedkredsløbene i universets energi. Yderligere forsøg på at informere jer om disse gigantiske og næsten perfekte effektive styrkecentrers størrelse og funktion, ville kun øge jeres forvirring og forundring. De er både levende og ”personlige”, men de ligger udover jeres opfattelsesevne.
29:3.9 (323.7) Udenfor Havona fungerer de Højeste Styrkecentrer kun på særskilte konstruerede (arkitektoniske) sfærer eller på andre egnede indrettede rumlegemer. De arkitektoniske verdner er konstrueret således, at de levende styrkecentrer kan virke som selektive omskiftere for at rette, modificere og koncentrere rummets energier som flyder over disse sfærer. De kunne ikke fungere på denne måde på en almindelig evolutionær sol eller planet. Visse grupper har også at gøre med opvarmningen af og andre materielle nødvendigheder for disse specielle hovedkvartersverdner. Og selv om det overstiger den viden som findes på Urantia kan jeg nævne at disse levende styrkepersonligheder har meget at gøre med distributionen af det lys som skinner uden varme. De frembringer ikke dette fænomen, men de har at gøre med dets spredning og retningsbestemmelse.
29:3.10 (323.8) Styrkecentrer og deres underordnede overvågere er forordnede til at arbejde med alle fysiske energier i det organiserede rum. De arbejder med de tre basisstrømme af ti energier hver. Dette er det organiserede rums energiladning; og det organiserede rum er deres domæne. Universets Styrkeledere har intet som helst at gøre med den enorme kraftaktivitet som nu foregår udenfor de nuværende grænser for de syv superuniverser.
29:3.11 (324.1) Styrkecentrene og overvågerne udøver kun en perfekt kontrol over syv af de ti former for energi som hver basisstrøm i universet består af; de former, som delvis eller helt er undtaget fra deres kontrol må repræsentere de uforudsigelige områder af energimanifestation som domineres af den Egenskabsløse Absolutte. Hvis de udøver en indflydelse på denne Absoluts urkræfter, så er vi ikke vidende om disse funktioner, selv om der findes nogle spinkle beviser som taler for at visse af de fysiske overvågere blandt andet automatisk reagerer på visse impulser fra den Universelle Absolutte.
29:3.12 (324.2) Disse levende styrkemekanismer står ikke i en bevidst relation til den Egenskabsløse Absoluttets energiovervågning i mesteruniverset, men vi antager, at deres hele og næsten perfekte plan for styrkeretning er på en eller anden ukendt måde underlagt til denne tilstedeværelse af supertyngdekraft.