Urantia Bogen. Urantia Foundation

Читать онлайн книгу.

Urantia Bogen - Urantia Foundation


Скачать книгу
nærtliggende sfærer, fra centraluniverset og selv fra Norlatiadek. Hvert væsen i hver verden i hvert system i hvert univers kan blive stjerneforsker, kan stræbe efter at blive optaget i et eller andet korps af himmelske astronomer. De eneste fordringer er: fortsat liv og tilstrækkelig med kendskab til verdnerne i rummet, i særdeleshed de fysiske love om deres evolution og overvågning. Det kræves ikke, at stjerneforskerne skal tjene for evigt i dette korps, men ingen som er antaget til denne gruppe kan trække sig tilbage indenfor et tusinde år af tidsregningen i Uversa.

      30:3.4 (339.1) Stjerneobservatørernes koloni i Uversa består nu i antal af over en million. Disse astronomer kommer og går, selv om nogle bliver i temmelig lange perioder. De udfører deres arbejde med hjælp af en mængde mekaniske instrumenter og fysiske apparater; de får også stor hjælp af de Enlige Budbringere og andre åndeudforskere. Disse himmelske astronomer udnytter konstant de levende energiomformere og energioverførere, såvel som de afspejlende personligheder i deres arbejde med at studere stjernerne og kortlægge rummet. De studerer alle former og faser af rummateriale og energimanifestationer, og de er aldeles lige interesserede i kraftens funktion som af stjernefænomener; ingenting i hele rummet undslipper deres undersøgelser.

      30:3.5 (339.2) Lignende kolonier af astronomer findes såvel i hovedkvartersverdnerne i superuniversernes sektorer som i de arkitektoniske hovedstæder i lokaluniverserne og deres administrative underafdelinger. Kendskab er ikke medfødt, med undtagelse af Paradiset; forståelsen af det fysiske univers er i stor udstrækning afhængig af observationer og forskning.

      30:3.6 (339.3) 2. De Himmelske Håndværkere tjener overalt i de syv superuniverser. De opstigende dødelige får deres første kontakt med disse grupper under morontiaforløbet i lokaluniverset og i forbindelse hermed diskuteres disse håndværkere mere indgående.

      30:3.7 (339.4) 3. Omvekslingslederne er initiativtagere til afslapning og humor - tilbagevenden til minderne fra fortiden. Deres tjeneste har stor betydning for den praktiske gennemførelse af opstigningsplanen for de dødeliges fremgang, i særdeleshed under de tidligere faser af morontia overgang og åndelig erfaring. Historien om dem hører til fortællingen om de dødeliges livskarriere i lokaluniverset.

      30:3.8 (339.5) 4. Videreuddannelses Instruktørerne. Den næstfølgende højere beboelsesverden i opstigningslivsforløbet opretholder altid et stort korps af lærere i verden lige nedenunder, en slags forberedende skole for fremadskridende beboere på sfæren; dette er en fase i opstigningsplanen for at kunne avancere tidens pilgrimme. Disse skoler, deres undervisning og eksaminationsmetoder er helt anderledes fra alt hvad i forsøger at udføre på Urantia.

      30:3.9 (339.6) Hele opstigningsplanen for de dødeliges fremadskridelse karakteriseres af forholdet, at give videre til andre væsener ny sandhed og erfaring så snart man har erhvervet den. I arbejder jer igennem den lange uddannelse for at opnå Paradiset ved at tjene som lærere for de elever som kommer lige efter jer på fremadskridelsens skala.

      30:3.10 (339.7) 5. De forskellige reservekorps. Omfattende reserver af væsener som ikke står under vores direkte overopsyn samles i Uversa til reservekorpskoloni. Der findes halvfjerds primære divisioner i denne koloni i Uversa, og det er en generel uddannelse at få tilladelse til at opholde sig en periode med disse bemærkelsesværdige personligheder. Lignende almindelige reserver opretholdes i Salvington og i andre univershovedstæder, de sendes ud til aktiv tjeneste på begæring af deres respektive gruppeledere.

      30:3.11 (339.8) 6. Gæstestuderende. Fra hele universet flyder der en stadig strøm af himmelske besøgende gennem de forskellige hovedkvartersverdner. Som individer og som klasser flokkes disse forskellige typer af væsener ind til os som observatører, udvekslingselever og praktikanter. I Uversa findes der på nuværende tidspunkt over en milliard personer i denne æreskoloni. En del af disse besøgende standser kun en dag, andre måske et år, helt afhængig af arten af deres opgave. Denne koloni består af næsten hver klasse af universvæsener foruden Skaberpersonligheder og morontiadødelige.

      30:3.12 (340.1) De morontiadødelige er kun gæstestuderende indenfor lokaluniverset for deres oprindelse. De kan kun besøge indenfor hele superuniverset efter at de først har opnået åndestatus. Mere end halvdelen af vores gæstekoloni består af ”mellemlandende”, væsener på vej et eller andetsteds, som standser for at besøge hovedstaden i Orvonton. Disse personligheder kan have en univers opgave at udføre, eller de kan have en semesterperiode - frihed fra opgave. Privilegiet at rejse og gøre observationer indenfor universets grænser er en del af alle opstigende væseners karriere. Menneskets ønske om at rejse og iagttage nye folk og verdener bliver fuldt tilgodeset under den lange og hændelsesrige opstigning til Paradiset gennem lokaluniverset, superuniverset og centraluniverset.

      30:3.13 (340.2) 7. De opstigende pilgrimme. Når de opstigende pilgrimme forordnes til forskellige tjenester i forbindelse med deres fremadskridelse mod Paradiset har de deres hjemsted i form af en æreskoloni på de forskellige hovedkvarterssfærer. Mens de tjenestegør her og der, overalt i et superunivers, er disse grupper stort set selvstyrende. De udgør en koloni med stadig vekslende sammensætning, og de omfatter alle klasser af evolutionære dødelige og deres opstigende medarbejdere.

      30:4.1 (340.3) Samtidigt som tidens og rummets dødelige overlevende benævnes opstigende pilgrimme, når de er blevet godkendt for den progressive opstigning til Paradiset, så indtager disse evolutionære væsener en så vigtig plads i disse beretninger, at vi her ønsker at præsentere en oversigt af følgende syv trin i opstigningsforløbet i universet:

      30:4.2 (340.4) 1. Planetariske dødelige.

      30:4.3 (340.5) 2. Sovende overlevende.

      30:4.4 (340.6) 3. Mansoniaverdnernes studerende.

      30:4.5 (340.7) 4. Morontia fremadskridere.

      30:4.6 (340.8) 5. Superuniversernes protegéer.

      30:4.7 (340.9) 6. Havonapilgrimme.

      30:4.8 (340.10) 7. De som er ankommet til Paradiset.

      30:4.9 (340.11) Følgende beretningen skildrer en Retteriboende dødeliges livsforløb i universet. De Søn- og Åndefusionerede dødelige har visse dele fælles i dette livsforløb, men vi har valgt at fremføre denne beretning, således som den gælder for de Retterfusionerede dødelige, for en sådan skæbne må forventes af alle menneskeracer på Urantia.

      30:4.10 (340.12) 1. Planetariske dødelige. De dødelige er alle evolutionære væsener med oprindelse i dyreriget og med opstigningspotentiale. I oprindelse, natur og skæbne er disse forskellige grupper og typer af menneskevæsener ikke helt forskellig fra folk på Urantia. Menneskeracerne i hver verden modtager samme pleje af Guds Sønner og nyder tilstedeværelsen af tidens tjenende ånder. Efter den naturlige død omgås alle typer af opstigende på en broderlig måde som en eneste stor morontiafamilie i mansoniaverdnerne.

      30:4.11 (341.1) 2. Sovende overlevende. Alle dødelige med overlevelsesstatus, under beskyttelse af personlige skæbnebeskyttere, går gennem den naturlige dødens port og personaliseres på den tredje periode i mansoniaverdnerne. De godkendte væsener som af en eller anden årsag ikke har nået det niveau af intelligens beherskelse og åndeligheds begavelse som ville berettige dem til personlige beskyttere, kan ikke på denne umiddelbar og direkte måde begive sig til mansoniaverdnerne. Disse overlevende sjæle må hvile i bevidstløs søvn til domsdagen i en ny tidsalder, i en ny domsperiode, til en Guds Søn kommer for at holde tidsalderens navneopråb og dømme verden, og dette er den almindelige praksis overalt i Nebadon. Det siges om Kristus Mikael, at da han steg op i det høje efter afslutningen af hans arbejde på jorden, at ”han førte en stor mængde fanger”. Og disse fanger var de sovende overlevende fra Adams dage til dagen for Mesterens opstandelse på Urantia.

      30:4.12 (341.2) Tidens gang har ingen betydning for de sovende dødelige; de er helt bevidstløse og uvidende om længden af deres hvile. Når personligheden igen er sammenføjet ved afslutningen af en tidsalder, reagerer de som har sovet i fem tusinde år ikke anderledes end de som har hvilet i fem dage. Men bortset fra denne tids forsinkelse gennemgår


Скачать книгу