Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
er evighedens cyklus etableret. Paradistreenigheden er eksisterende. Det universelle rummets scene er klar til de mangeartet og uendelige panoramaer af kreativ udfoldelse af den Universelle Faders formål gennem personligheden af den Evige Søns og ved udførelsen af Handlingens Gud, den udøvende repræsentant for virkeligheds forestillinger som udspringer fra Faderens-Sønnens skaberforbund.
8:1.4 (91.1) Handlingens Gud fungerer og rummets døde hvælvinger er i bevægelse. En milliard perfekte sfærer får eksistens i et lynglimt. Forud for dette hypotetiske evighedens øjeblik eksisterer rumenergier, som er en naturlig del af Paradiset og potentielt operative, men de har ingen virkelighed af eksistens; ej heller kan fysisk tyngdekraft måles undtagen ved reaktion af de materielle realiteter til dets uophørlige træk. Der er ikke noget materielt univers på dette (antaget) evigt fjerne øjeblik, men i det selv samme øjeblik, at en milliard verdner materialiseres, er der tilstrækkelig og hensigtsmæssig tyngdekraft til at holde dem i Paradisets greb for altid.
8:1.5 (91.2) Gennem Gudernes skabelse lyser der nu den anden form for energi, og denne udstrømmende ånd er øjeblikkelig grebet af den Evige Søns åndelige tyngdekraft. Således er universet omfattet af den dobbelte tyngdekraft, berørt med uendelighedens energi og nedsænket i en ånd af guddommelighed. På denne måde er livets grobund forberedt på de sinds bevidstheder som manifesterer sig i den Uendelige Ånds tilhørende intelligente kredsløb.
8:1.6 (91.3) På disse frø af potentiel eksistens, spredt udover Guds centrale skabelse, handler Faderen, og væsen personlighed fremkommer. Derefter fylder Paradisguddommenes tilstedeværelse hele det organiserede rum og begynder effektivt at trække alle ting og væsener mod Paradis.
8:1.7 (91.4) Den Uendelige Ånd eviggøres samtidig med fødslen af Havona verdnerne, dette centralunivers bliver skabt af ham og med ham og i ham i lydighed til Faderen og Sønnens kombinerede begreber og forenede viljer. Den Tredje Person guddommeliggøres med selve denne handling af fælles skabelse, og han forbliver for evigt Samskaberen.
8:1.8 (91.5) Disse er de store og imponerende tider af Faderen og Sønnens skabende ekspansion, af og i handlingen af deres fælles partner og eksklusive udøver, den Tredje Kilde og Center. Der eksisterer ingen optegnelser fra disse gribende tider. Vi har kun den Uendelige Ånds magre oplysninger til at underbygge disse mægtige transaktioner, og han bekræfter kun den kendsgerning at centraluniverset og alt som er knytter dertil blev foreviget samtidig med hans opnåelse af personlighed og bevidste eksistens.
8:1.9 (91.6) Kortfattet, så vidner den Uendelige Ånd at, eftersom han er evig, så er centraluniverset også evigt. Og dette er det traditionelle begyndelsespunkt på historien om universernes univers. Absolut intet er kendt, og der eksisterer ingen optegnelser, vedrørende nogen begivenhed eller transaktion forud for dette enorme udbrud af skabende energi og administrative visdom som krystalliserede det uhyre univers, der eksisterer, og som fungerer så udsøgt, i centrum af alt. På den anden side af denne begivenhed ligger evighedens uransagelige transaktioner og uendelighedens dybder - absolut mysterium.
8:1.10 (91.7) Og vi portrætterer derfor den Tredje Kildes og Centers gradvise oprindelse som en forklarende indrømmelse til de tidsbundne og rumbetinget sind hos dødelige skabninger. Menneskets sind må have et begyndelsespunkt for at visualisere universets historie, og jeg er blevet anvist til at tilbyde denne tilnærmelsesteknik til de historiske evighedsbegreber. I det materielle sind, kræver konsekvens en Første Årsag; det er derfor, at vi postulere den Universelle Fader som den Første Kilde og det Absolutte Center af hele skabelsen, samtidig med at vi underviser alle væseners sind at Sønnen og Ånden er foreviget med Faderen i alle faser af universets historie og i alle områder af skabende aktiviteter. Og vi gør dette uden på nogen måde at tilsidesætte Paradis Øens og den Egenskabsløse, eller den Universelle Absolutte og Guddomsabsoluttets virkelighed og evighed.
8:1.11 (92.1) Det er tilstrækkelig for det materielle sind af tidens børns at nå til opfattelsen af Faderen i evigheden. Vi ved, at ethvert barn bedst kan relatere sig til virkeligheden ved først at beherske forholdet mellem barn og forældre, og derpå forstørre dette begreb til at omfatte familien som en helhed. Efterfølgende vil barnets voksende sind være i stand til at tilpasse sig familieforhold, samfundsforhold, race, og verden, og derefter til universet, superuniverset, selv til universernes univers.
2. Den uendelige ånds natur
8:2.1 (92.2) Samskaberen er fra evigheden og er helt og uforbeholdent ét med den Universelle Fader og den Evige Søn. Den Uendelige Ånd afspejler perfektion ikke kun i Paradisfaderens men også i den Oprindelige Søns karakter.
8:2.2 (92.3) Den Tredje Kilde og Center er kendt under utallige titler: den Universelle Ånd, den Højeste Vejleder, Samskaberen, den Guddommelige Fuldbyrder, det Uendelige Sind, Åndernes Ånd, Paradisets Moderånd, Samforeneren, den Endelige Koordinator, den Allestedsnærværende Ånd, den Absolutte Intelligens, den Guddommelige Handling; og på Urantia forveksles han undertiden med det kosmiske sind.
8:2.3 (92.4) Det er i det hele taget korrekt at benævne den Tredje Guddomsperson den Uendelige Ånd, for Gud er ånd. Men materielle væsener som er tilbøjelige til fejlagtigt at betragte stof som grundlæggende virkelighed og sind, sammen med ånd, som postulater rodfæstet i materien, ville bedre kunne forstå den Tredje Kilde og Center hvis han var kaldt den Uendelige Virkelighed, den Universelle Organisator, eller Personligheds Koordinatoren.
8:2.4 (92.5) Den uendelige Ånd, som et univers åbenbaring af guddommelighed, er uransagelig og helt udover menneskelig fatteevne. For at fornemme Åndens absoluthed, behøves I kun at betragte uendeligheden af den Universelle Fader og have dyb respekt for den Oprindelige Søns evighed.
8:2.5 (92.6) Der er et virkelig mysterium i den Uendelige Ånds person, men ikke så meget som i Faderen og Sønnen. Af alle aspekter af Faderens natur, er Samskaberen den mest bemærkelsesværdige som åbenbarer hans uendelighed. Selv hvis mesteruniverset i sidste instans udvider til uendeligheden, så vil Samforenerens åndetilstedeværelse, energikontrol, og sinds potentiale blive fundet tilstrækkelig til at møde kravene fra sådan en grænseløst skabelse.
8:2.6 (92.7) Skønt den Uendelige Ånd på alle måder deler den Universelle Faders perfektion, retfærdighed og kærlighed, så tenderer han mod den evige Søns barmhjertigheds egenskaber, for på denne måde at blive Paradisguddommenes barmhjertigheds tjener til det store univers. Nu og altid - universelt og evigt - Ånden er en barmhjertigheds minister, for, som de guddommelige Sønner åbenbarer Guds kærlighed, således skildre Ånden Guds barmhjertighed.
8:2.7 (93.1) Det er ikke muligt at Ånden kan have mere godhed end Faderen eftersom at al godhed tager sin oprindelse i Faderen, men i Åndens handlinger kan vi bedre forstå en sådan godhed. Faderens trofasthed og Sønnens bestandighed er gjort meget virkelige til åndevæsenerne og sfærernes materielle væsener ved den kærlige tjeneste og uophørlig omsorg af den Uendelige Ånds personligheder.
8:2.8 (93.2) Samskaberen arver alt af Faderens tanke skønhed og sandheds karakter. Og disse sublime guddommeligheds træk er på næsten højeste niveauer af det kosmiske sind koordineret i underkastelse til den uendelige og evige visdom fra den Tredje Kildes og Centers ubetingede og ubegrænset sind.
3. Åndens forhold til faderen og sønnen
8:3.1 (93.3) Som den Evige Søn er ord udtrykket af den ”første” absolutte og uendelige tanke af den Universelle Faders, således er Samforeneren den perfekte udførelse af det ”første” fuldførte kreative begreb eller plan for den kombinerede handling af Fader-Søn personligheds partnerskabet af absolut forening af tanke og ord. Den Tredje Kilde og Center bliver samtidig med den centrale skabelsen eller på ordre evig, og kun denne centrale skabelse blandt universerne er evig i eksistens.
8:3.2 (93.4) Siden personaliseringen af den Tredje Kilde, deltager den Første Kilde ikke mere personlig i univers skabelsen. Den Universelle Fader delegerer alt hvad der er muligt ud til hans Evige Søn; ligeledes overdrager den Evige Søn al mulig autoritet og styrke til Samskaberen.
8:3.3 (93.5) Den Evige Søn og Samskaberen har,