I middelalderen og renAessancen fandtes der ingen selvstAendig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over de fremmede og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, sa nar de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det isAer ved hjAelp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og RenAessancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjorne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med sAerlig vAegt pa det mystiske Osten, som var kristendommens vigtigste verdenshjorne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var ogsa herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvorDanish det gennem hundredvis af ar lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortAelling og dermed fastholde en antropologi baseret pa Biblen.
