Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
gøre med Guddommenes differentiale åndelige holdninger og tilstedeværelse overalt i storuniverset. Fysiske reaktioner er ensartet, uforanderlige, og altid øjeblikkelig og automatiske. Men erfaringsbaseret åndelig tilstedeværelse er i overensstemmelse med de underliggende betingelser eller tilstande af åndelig modtagelighed iboende i de individuelle sind i verdenerne.
13:4.4 (150.3) Fysisk myndighed, tilstedeværelse og funktion er uforanderlige i alle universer, små som store. Den afvigende faktor i åndelig tilstedeværelse, eller reaktion, er den varierende forskel i dens anerkendelse og modtagelse hos vilje skabninger. Eftersom den absolutte og eksistentielle Guddoms åndelige tilstedeværelse på ingen måde influeres af de skabte væseners loyalitet eller illoyalitet, er det også rigtigt, at underabsolutte og erfaringsmæssige Guddoms fungerende tilstedeværelse absolut og direkte influeres af disse finite skabte væseners beslutninger, valg, og vilje-holdninger - af det individuelle væsen, planet, system, konstellation, eller univers loyalitet og opofrelse. Men denne åndelige tilstedeværelse af guddommelighed er ikke lunefuld eller vilkårlig; dets erfaringsmæssige variation er en naturlig følge af at de personlige skabningers er forsynet med frie vilje.
13:4.5 (150.4) Det som bestemmer variationen i den åndelige tilstedeværelse eksisterer i jeres egne hjerter og sind og består af den måde i vælger, i sindets beslutninger, og i jeres vilje afgørelse. Denne forskel er iboende i intelligente personlige væseners frie vilje handlinger, væsener som den Universelle Fader har dekreteret, at de vil udøve denne valgfrihed. Og Guddommene følger altid ebbe og strømmen af deres ånder når de mødes og opfylder betingelserne og krav fra de skabtes forskellige valg - så giver de mere ud af deres tilstedeværelse som et svar på et ærligt ønske om det og igen trækker sig tilbage fra scenen når deres skabninger tager en modsat afgørelse i udøvelsen af deres guddommelige overdraget friheds valg. Og på denne måde bliver guddommeligheds ånden ydmyg lydig til hvad de skabte i verden vælger.
13:4.6 (150.5) De Syv Mesterånders udøvende bopæl er, i virkeligheden, Paradis hovedkvartererne for de syv superuniverser og deres korrelerede segmenter i de ydre rum. Hver Mesterånd præsiderer over et superunivers, og hver af disse syv verdener er udelukkende tildelt en af Mesterånderne. Der er bogstavelig talt ingen fase i de syv superuniversers administration under Paradisniveau som der ikke er draget omsorg for på disse udøvende verdener. De er ikke så eksklusive som Faderens eller som Sønnens sfærer, og selvom beboelsesstatus er begrænset til de indfødte væsener og dem som arbejder derpå, så er disse syv administrations planeter altid åben for alle væsener som ønsker at besøge dem, og som råder over de nødvendige midler til transit.
13:4.7 (151.1) For mig, er disse udøvende verdener de mest interessante og spændende steder udenfor Paradis. Ingen andre steder i hele det store univers kan man observere så mange varierende aktiviteter, som involver så mange forskellige klasser af levende væsener, som har noget at gøre med operationer på så mange forskellige niveauer, aktiviteter, som samtidig er materielle, intellektuelle og åndelige. Når jeg bevilges en periode af frigørelse fra tjeneste, og hvis jeg tilfældigvis er på Paradis eller i Havona, så fortsætter jeg til en af de Syv Mesterånders travle verdener, for at lade mit sind blive inspireret med synet af den slags foretagsomhed, hengivelse, loyalitet, visdom, og effektivitet. Intet andet sted kan jeg observere personligheds medvirken af en sådan forbløffende gensidighed på alle syv niveauer af universets virkelighed. Og jeg er altid stimuleret af aktiviteterne fra dem som godt ved hvordan de skal gøre deres arbejde, og som gennemgribende nyder at gøre det.
13:4.8 (151.2) [Præsenteret af en Fuldkommen af Visdom bestilt til således at fungere af Dagenes Ældste på Uversa.]
Urantia Bogen
<< Kapitel 13 | Titler | Indholdet | Kapitel 15 >>
Kapitel 14
Det Centrale Og Guddommelige Univers
14:0.1 (152.1) DET PERFEKTE og guddommelige univers er i centrum af hele skabelsen; det er den evige kerne hvor omkring de uhyre kreationer i tid og rum roterer. Paradis er den gigantiske kerne Ø med absolut stabilitet som hviler ubevægelig i selve hjertet af det storslået evige univers. Denne centrale planetariske familie hedder Havona og er fjernt liggende fra lokaluniverset Nebadon. Dets dimensioner er enorme og dets masse er næsten utrolig og består af en milliard sfærer af ubegribelig skønhed og enestående storhed, men den sande størrelse af denne uhyre skabelse er virkelig udover det menneskelige sinds begrebs forståelse.
14:0.2 (152.2) Dette er den eneste ene uforanderlige, perfekte og etableret sammenhobning af verdner. Dette er et helt skabt og perfekt univers; det er ikke en evolutionær udvikling. Dette er den evige kerne af perfektion, om hvilken det endeløse univers procession roterer, som udgør det enorme evolutionære eksperiment, det dristige eventyr for Guds Skabersønner, som stræber efter at duplikere i tiden og i rummet, at reproducere mønster universet, idealet om guddommelige fuldstændighed, højeste endelighed, ultimativ virkelighed, og evige perfektion.
1. Paradis-havona systemet
14:1.1 (152.3) Fra Paradisets periferi til de inderste grænser af de syv superuniverser er der følgende syv rum tilstande og bevægelser:
14:1.2 (152.4) 1. De hvilende mellemrums zoner som berører Paradis.
14:1.3 (152.5) 2. Den med uret procession af de tre Paradis og de syv Havona kredsløb.
14:1.4 (152.6) 3. Den semi-stille rumzone som adskiller Havona kredsløbene fra de mørke tyngdekrafts masser i centraluniversets.
14:1.5 (152.7) 4. Det inderste, mod uret bevægende bælte af mørke tyngdekrafts masser.
14:1.6 (152.8) 5. Den anden enestående rumzone som deler de to rumbaner af mørke tyngdekrafts masser.
14:1.7 (152.9) 6. Det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser, roterende med uret rundt om Paradis.
14:1.8 (152.10) 7. En tredje rumzone - en semi-stille zone - som adskiller det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser fra de inderste kredsløb af de syv superuniverser.
14:1.9 (152.11) Havonas en milliard verdner er arrangeret i syv koncentriske kredsløb som umiddelbart omgiver Paradissatellitternes tre kredsløb. Der er i op mod femogtredive millioner verdner i Havonas inderste kredsløb og over tohundrede og femogfyrre millioner i det yderste, med rimelig forhold til de mellemliggende antal. Alle kredsløb er forskelligt, men alle er perfekt afbalanceret og fortræffeligt velorganiseret, og hver er gennemtrængt af den Uendelige Ånds specialiserede repræsentation, en af de Syv Kredsløbs Ånder. I tillæg til andre funktioner så koordinerer denne upersonlige Ånd ledelsen af de himmelske anliggender overalt i sit kredsløb.
14:1.10 (153.1) Havonas planetariske kredsløb er ikke over hinanden; disse verdner følger hinanden i en velordnet lineær procession. Centraluniverset hvirvler rundt om den stationære Paradis Ø i et stort plan, bestående af ti koncentriske stabiliseret enheder - Paradis sfærernes tre kredsløb og Havona verdnernes syv kredsløb. Fysisk betragtet, så er Havona og Paradis kredsløbene alle et og samme system; deres adskillelse er i anerkendelse af funktionalitet og administrativt.
14:1.11 (153.2) Tiden er ikke medregnet på Paradis; sekvensen af efterfølgende begivenheder er medfødt i forståelsen på dem som er central Øens indbyggere. Med tiden er relevant for Havona kredsløbene og for talrige væsener af både himmelsk og jordisk oprindelse, som opholder sig derpå. Hver Havona verden har sin egen lokale tid, bestemt af dets kredsløb. Alle verdner i et givet kredsløb har den samme års længde eftersom de ensartet svinger rundt om Paradis, og længden af disse planetariske år formindskes