Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
ingen måde direkte er forbundet med opstigningsplanen af skabningers opnåelse af perfektion; derfor er de udeladt fra personligheds klassifikationen således som den er præsenteret for de dødelige racer. Kun de store grupper af supermenneskelige væsener og de klasser, som direkte er forbundet med jeres overlevelse erfaring er præsenteret i denne sammenhæng.
14:4.22 (158.3) Havona vrimler med livsformer i alle faser af intelligente væsener, som her søger at gå videre fra de lavere til højere kredsløb i deres anstrengelser for at opnå højere niveauer af guddommelig realisering og udvidet forståelse af højeste betydninger, ultimative værdier, og absolut virkelighed.
5. Livet i havona
14:5.1 (158.4) På Urantia passere i gennem en kort og intens test under jeres livsforløb af materiel eksistens. På mansoniaverdnerne og op gennem jeres system, konstellation, og lokalunivers, gennemrejser I opstigningens morontia faser. På superuniversets uddannelses verdener passere i gennem sande ånde stadier af fremadskridelse og er forberedt på eventuel passage til Havona. På de syv kredsløb i Havona er jeres opnåelse intellektuel, åndelig, og erfaringsbaseret. Og der er en konkret opgave som skal udføres på hver af disse verdner på hvert af disse kredsløb.
14:5.2 (158.5) Livet i de guddommelige verdner i centraluniverset er så rig og fuld, så fuldstændig og rigeligt, at det helt overgår menneskets begreb om, hvad et skabt væsen eventuelt kunne erfare. De sociale og økonomiske aktiviteter af denne evige skabelse er helt forskellige fra de beskæftigelser som materielle skabninger der lever på evolutionære verdner som Urantia er vant til. Selv Havonas tænketeknik er ulig tankeprocessen på Urantia.
14:5.3 (158.6) Centraluniversets regulering er passende og i følge sin natur medfødt; adfærds reglerne er ikke vilkårlige. I hvert krav af Havonas er der åbenbaret retfærdighed som grund og retskaffenhed som regel. Og disse to faktorer, kombineret, udligner hvad man på Urantia ville benævne korrekthed. Når I ankommer til Havona, så vil I naturligvis nyde at gøre ting på den måde som de skal gøres.
14:5.4 (158.7) Når intelligente væsener først når centraluniverset, bliver de modtaget og bosat på den syvende Havona kredsløbs pilotverden. Efterhånden som de nyankomne udvikler sig åndeligt, og opnå identitets opfattelse af deres superunivers Mesterånd, så bliver de overført til det sjette cirkel. (Det er efter disse arrangementer i centraluniverset, at udviklingscirklerne i det menneskelige sind er blevet betegnet.) Efter at de opstigende har opnået en realisering af den Højeste og derved forberedt for Guddomseventyret, bliver de bragt til det femte kredsløb; og efter opnåelsen af den Uendelige Ånd, bliver de transporteret til den fjerde. Efter opnåelsen af den Evige Søn, bliver de flyttet til det tredje; og når de har erkendt den Universelle Fader, så tager de ophold på det andet kredsløb af verdener, hvor de bliver fortrolige med Paradisets værter. Ankomsten på Havonas første kredsløb tilkendegiver godkendelsen af tidens kandidater ind i tjeneste i Paradiset. I henhold til længden og karakteren af det skabte væsens opstigning, så vil de vente på ubestemt tid på det inderste kredsløb af tiltagende åndelig opnåelse. Fra dette indre kredsløb passere den opstigende pilgrim indad til Paradisets bopæl og indtrædelse i Finalitkorpset.
14:5.5 (159.1) Under jeres ophold på Havona som en opstigende pilgrim, vil I få lov til frit at besøge de verdener i kredsløbet som er tilknyttet til jeres opgave. I vil også få tilladelse til at gå tilbage til de planeter i de kredsløb I tidligere har gennemrejst. Og al dette er muligt for dem som opholder sig på Havonas cirkler uden nødvendigvis at anvende supernaftransport. Pilgrimmene fra tiden er i stand til at udstyre sig selv til at gennemrejse ”opnået” rum men er afhængig af den fastsatte teknik til at overvinde ”uopnået” rum; en pilgrim kan ikke forlade Havona eller rejse fremad udover hans tildelte kredsløb uden hjælp fra en transportsupernaf.
14:5.6 (159.2) Der er en forfriskende originalitet over denne enorme centrale skabelse. Bortset fra den fysiske organisering af stof og den fundamentale konstitution af de grundlæggende klasser af intelligente væsener og andre levende ting, så er der intet til fælles mellem verdnerne i Havona. Enhver af disse planeter er en original, enestående, og eksklusiv skabelse; hver planet er en uforlignelig, unik, og perfekt produktion. Og denne forskellighed af individualitet strækker sig til alle funktioner af de fysiske, intellektuelle, og åndelige aspekter af planetarisk eksistens. Hver eneste af denne en milliard fuldkomne planeter er blevet udviklet og forskønnet i overensstemmelse med de planer den bosiddende Dagenes Evige har udarbejdet. Og det er netop derfor ikke to af dem er ens.
14:5.7 (159.3) Først når I har gennemrejst det sidste af Havonas kredsløb og besøgt den sidste af Havonas verdner, vil eventyrets tonikum og nysgerrighedens stimulus forsvinde fra jeres karriere. Og så vil længslen, den fremadgående evigheds impuls, erstatte sin forløber, eventyrlysten i tiden.
14:5.8 (159.4) Monotoni er tegn på umodenhed af den skabende fantasi og uinaktivitet af intellektuel samordning med den åndelige begavelse. På den tid hvor en opstigende dødelig begynder udforskningen af disse himmelske verdner, har han allerede opnået følelsesmæssig, intellektuel, og social, hvis ikke åndelig, modenhed.
14:5.9 (159.5) Ikke kun vil I møde forandringer, som I ikke har drømt om, efterhånden som I gør fremskridt fra kredsløb til kredsløb i Havona, men jeres forbavselse vil være ubeskrivelig efterhånden som I udvikler jer fra planet til planet indenfor hvert kredsløb. Hver af disse milliarder studie verdener er et sandt universitet af overraskelser. Vedvarende forbavselse, endeløs undren, er, hvad de erfarer som gennemrejser disse kredsløb og rejser på disse gigantiske sfærer. Monotoni er ikke en del af karrieren i Havona.
14:5.10 (159.6) Eventyrs kærlighed, nysgerrighed, og rædsel for monotoni - disse træk, der er en naturlig del af den udviklende menneskenatur - er ikke plantet i jer, bare for at ærgre og irritere jer gennem jeres korte ophold på jorden, men snarere for at antyde til jer, at døden kun er begyndelsen på en endeløs karriere af eventyr, en vig forsmag på livet, en evig opdagelsesrejse.
14:5.11 (160.1) Nysgerrighed - undersøgelses ånden, opdagelses trangen, udforsknings jagten - er en del af den medfødte og guddommelige begavelse af evolutionære rum skabninger. Disse naturlige impulser blev ikke givet jer blot for at være frustrerende og undertrykkende. Sandt nok, så må disse ambitiøse drifter ofte blive behersket gennem jeres korte liv på jorden, skuffelse må ofte erfaret, men de vil blive fuldt realiseret og på strålende vis tilfredsstillet under den lange tidsalder som kommer
6. Central universets formål
14:6.1 (160.2) Omfanget af aktiviteter på de syv kredse i Havona er enormt. I almindelighed kan de beskrives som:
14:6.2 (160.3) 1. Havonale.
14:6.3 (160.4) 2. Paradisiske.
14:6.4 (160.5) 3. Opstigende-finite - Højeste-Ultimativ evolutionær.
14:6.5 (160.6) Mange superendelige aktiviteter foregår i den nuværende univers tidsalder i Havona, der involverer utallige forskellige absonitte og andre faser af sind og ånde funktioner. Det er muligt at centraluniverset tjener mange formål som ikke er åbenbaret til mig, fordi det fungerer på talrige måder udover det skabte sinds opfattelsesevne. Ikke desto mindre, så vil jeg bestræbe mig på at skildre, hvorledes denne perfekte skabelse bidrager til de behov og medvirker til tilfredsstillelse af syv klasser af intelligenser i universet.
14:6.6 (160.7) 1. Den Universelle Fader - Den Første Kilde og Center. Gud Faderen får den højeste forældremæssig tilfredsstillelse fra central skabelsens perfektion. Han nyder oplevelsen af kærligheds mæthed på nære lige niveauer. Den perfekte Skaber er guddommeligt tilfreds med tilbedelsen af den perfekte skabning.
14:6.7 (160.8) Havona yder Faderen den højeste præstations tilfredsstillelse. Den perfekte realisering i Havona kompenserer for tid og rum forsinkelser af evighedens trang til uendelig udvidelse.
14:6.8 (160.9) Faderen glæder sig over den guddommelige skønhedens gengivelse i Havona. Det tilfredsstiller det guddommelige sind at kunne yde alle udviklende universer et perfekt mønster af udsøgt