Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
de misforståelser om Mikaels af Nebadons besøg på Urantia, så er en ting med sikkerhed autentisk - hans løfte om at komme tilbage til jeres verden. I lyset af dette perspektiv, kan kun tiden afsløre den fremtidige rækkefølge for Guds Paradissønners besøg på Urantia.
5. Overdragelsen af guds paradissønner
20:5.1 (227.4) Den Evige Søn er Guds evige Ord. Den Evige Søn er det perfekte udtryk for den evige Faders ”første” absolutte og infinite tanke. Når en personlig dublet eller guddommelig udvidelse af denne Oprindelige Søn begiver sig ud på en overdragelsesopgave, som indebær inkarnation som dødelig, bliver det bogstaveligt sandt at det guddommelige ”Ord bliver kød”, og at Ordet således har sin beboelse blandt de ydmyge væsener med oprindelse i dyreriget.
20:5.2 (227.5) På Urantia er der en vidt udbredt tro at hensigten med en Søns overdragelse er, på en eller anden måde at påvirke den Universelle Faders holdning. Men jeres oplysning burde indikere, at dette ikke er sandt. Overdragelser af Avonal- og Mikael sønner er en nødvendig del i den erfaringsmæssige proces, som er beregnet på at gøre disse Sønner til pålidelige og forstående myndighedspersoner og herskere over folkene og planeterne i tid og rum. En karriere, der omfatter en Syvfoldige overdragelse er det højeste mål for alle Paradisets Skabersønner. Og alle Administrator sønner motiveres af denne selvsamme tjenende ånd som så rigeligt karakteriserer de primære Skabersønner og Paradisets Evige Søn.
20:5.3 (227.6) En Paradissøn af enhver klasse må overdrages til hver af de dødelige beboede verdner for at gøre det muligt for Tankerettere sindsmæssig at tage beboelse alle normale menneskevæsener på den sfære, for Tankeretterne kommer ikke til alle ægte menneskevæsener førend Sandhedsånden er blevet udgydt over alt kød; og udgydelsen af Sandhedsånden er afhængig af en Paradissøn, som vellykket har udført en opgave af dødelig overdragelse i en evolutionær verden, vender tilbage til universets hovedkvarter.
20:5.4 (228.1) Under forløbet af en beboet planets lange historie indtræffer mange domsperiode kendelser, og mere end en administrativ mission kan forekomme, men sædvanligvis tjener en Overdragelses søn kun en gang på sfæren. Der kræves kun, at hver beboet verden har en Overdragelses søn, som kommer for at leve et fuldt liv som dødelig, fra fødsel til død. Før eller senere er hver verden som bebos af dødelige, uden hensyn til status, bestemt til at blive vært for en Administrator søn på en overdragelsesopgave med undtagelse for den planet i hvert lokalunivers, hvorpå en Skabersøn vælger at gennemføre sin dødelige overdragelse.
20:5.5 (228.2) Da I nu forstår mere af det som gælder Overdragelses sønnerne forstår I nu hvorfor Urantia tiltrækker sig så meget opmærksomhed i Nebadons historie. Jeres lille og ubetydelige planet er af interesse i lokaluniverset fordi det er den jordiske hjemverden for Jesus af Nazaret. Den var scenen for jeres Skabersøns afsluttende og sejrrige overdragelse, den arena, hvor Mikael vandt den højeste personlige suverænitet i universet Nebadon.
20:5.6 (228.3) Ved hovedkvarteret i sit lokalunivers tilbringer en Skabersøn, i sær efter at han har fuldført sin egen overdragelse som dødelig, meget af sin tid til at rådgive og instruere kollegiet af medarbejder sønner; Administratorsønner og andre. I kærlighed og hengivenhed, med øm barmhjertighed og hengivende hensynsfulde, skænker disse Administratorsønner sig til verdnerne i rummet. Og på ingen måde er disse planetariske tjenester ringere end de dødelige overdragelser af Mikaels. Det er sandt, at jeres Skabersøn, som valgte til sit afsluttende eventyr i et liv som skabt væsen, valgte en verden som havde haft en usædvanlig modgang. Men ingen planet burde nogensinde kunne komme i en sådan tilstand, at det ville kræve en Skabersøns overdragelse for at afstedkomme dens åndelige rehabilitering. Enhver Søn i overdragelsesgruppen ville være lige tilstrækkelig, for i alt deres arbejde i verdnerne i et lokalunivers er Administratorsønnerne aldeles lige guddommelige effektive og vise som deres Paradisbroder, Skabersønnen, ville have været.
20:5.7 (228.4) Skønt muligheden for katastrofe altid ledsager disse Paradissønner under deres overdragelses inkarnationer, så har jeg endnu aldrig set nogen rapport om en mislykkede eller en forsømmelse fra hverken en Administrator- eller Skabersøn på overdragelsesopgave. Begge er af oprindelse alt for nær absolut perfektion for at mislykkes. De påtager sig virkelig risikoen; de bliver virkelig ligesom de dødelige væsener af kød og blod og får dermed den skabtes unikke erfaringer, men ifølge mine observationer lykkes det altid. De mislykkes aldrig med at nå målet for overdragelsesopgaven. Historien om deres overdragelse og planetariske tjeneste overalt i Nebadon udgør de ædleste og mest fascinerende kapitler i jeres lokalunivers historie.
6. Den dødelige overdragelses karriere
20:6.1 (228.5) Den metode med hvilken en Paradissøn forbereder sig før han som en overdragelses Søn inkarnere i dødelig form, hvordan han bliver indesluttet i sin mor på overdragelsesplaneten, er et universelt mysterium; og ethvert forsøg på at opdage hvordan denne Sonaringtons fremgangsmåde fungerer, er dømt til at mødes med sikker fiasko. Lad den storslåede viden om Jesus fra Nazarets jordiske liv absorberes af jeres sjæl, men det er nytteløst og meningsløst at spekulere, hvordan Mikaels hemmelighedsfulde inkarnation blev udført. Lad os alle glædes i kendskabet og visheden om, at sådanne udførelser er mulige for den guddommelige natur og spild ingen tid på unødige gisninger om teknikken som den guddommelige visdom anvender for at afstedkomme dette fænomen.
20:6.2 (229.1) På en overdragelsesopgave som dødelig fødes en Paradissøn altid af en kvinde og vokser op som et barn af hankøn i verden, såsom Jesus gjorte på Urantia. Disse Sønner af den højeste tjenestes går alle fra barndom gennem ungdom til manddom præcis som et menneske. I ethvert henseende bliver de ligesom de dødelige af den race de fødes ind i. De udfører deres anmodninger til Faderen ligesom børnene i de verdner hvori de tjener. Set fra et materielt synspunkt lever disse menneske-guddommelige Sønner et almindelig liv med en eneste undtagelse: de avler ikke efterkommere i de verdener som de besøger; dette er en universel begrænsning som gælder alle klasser af Paradisets overdragelses Sønner.
20:6.3 (229.2) Så som Jesus arbejdede i jeres verden som en tømrer søn, således arbejder andre Paradissønner i forskellige opgaver på deres overdragelsesplaneter. I kan næppe tænke jer en beskæftigelse som ikke allerede er udøvet af nogen Paradissøn under forløbet af hans overdragelse til nogen af tidens evolutionære planeter.
20:6.4 (229.3) Når en overdragelses Søn har tilegnet sig erfaringen i at leve det jordiske liv, når han har opnået perfekt harmoni med sin indre Retter, da påbegynder han den del af sin planetariske opgave som er beregnet til at oplyse hans dødelige brødres sind og inspirere deres sjæle. Som lærere helligere disse Sønner sig udelukkende til den åndelige oplysning af de dødelige racer i de verdner som de besøger.
20:6.5 (229.4) Selvom Mikaelernes og Avonalernes overdragelser i dødelig karrierer er sammenlignelige i de fleste henseender, så er de ikke i alle henseender identiske: Aldrig forkynder en Administratorsøn: ”Den som har set Sønnen han har set Faderen”, som jeres Skabersøn gjorte da han var på Urantia i kødelig form. men en overdraget Avonalsøn forkynder: Den som har set mig har set Guds Evige Søn.” Administratorsønnerne stammer ikke direkte fra den Universelle Fader, de inkarnerer heller ikke underlagt Faderens vilje; altid overdrager de sig selv som Paradissønner underlagt den Evige Søns vilje.
20:6.6 (229.5) Når overdragelses Sønnerne - Skaber- eller Administratorsønnerne - træder ind gennem dødens porte åbenbarer de sig igen på den tredje dag. Men i burde ikke underholde jer med ideen om, at de altid møder den tragiske slutning som jeres Skabersøn mødte, da han for nittenhundrede år siden besøgte jer i jeres verden. Den specielle og usædvanlige grusomme oplevelse som Jesus fra Nazaret gennemgik, har ført til at Urantia lokalt er blevet kendt som ”korsets verden”. Det er ikke nødvendigt at en Guds Søn gives en sådan umenneskelig behandling, og et omfattende flertal af planeterne har givet dem en hensynsfuld modtagelse og tilladt dem at afslutte deres jordiske karriere, afslutte tidsalderen, dømme de sovende overlevende og indlede en ny domsperiode uden at pålægge dem en voldsom død. En overdragelses Søn må møde døden, må gennemgå hele