Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
Søn, men når vi iagttager hvordan Mikaelernes funktioner i praksis omsættes i universerne skelner vi åbenlyse forskelle. En del Skabersønner fremstår mere som Gud Faderen; andre mere som Gud Sønner. For eksempel: Tendensen i administrationen i universet Nebadon antyder at dets Skaber og herskende Søn er en hvis natur og karakter mere ligner den Evige Moder Søn. Det bør yderligere bemærkes, at nogle universer ledes af Paradis Mikaeler som lige meget ligner Gud Faderen og Gud Sønnen. Og disse observationer indebærer på ingen måde nogen kritik; de udgør kun et konstaterende faktum.
21:1.4 (235.3) Jeg kender ikke det eksakte antal eksisterende Skabersønner, men jeg god grund til at tro, at der findes mere end syvhundredtusinde. Vi ved, at der netop findes eksakt syvhundredtusinde Dagenes Forende og at ikke flere skabes. Vi observerer også, at de forordnede planer under den nuværende universtidsaldre ser ud til at angive, at en af Dagenes Forenede skal stationeres i hvert lokalunivers som Treenighedens rådgivende ambassadør. Vi noterer videre, at det stadig stigende antal Skabersønner allerede overstiger det konstante antal Dagenes Forende. Med hvad angår bestemmelsen for Mikaelerne udover de syvhundredtusinde er vi aldrig blevet informeret.
2. Lokaluniversernes skabere
21:2.1 (235.4) Paradisets Sønner af den primære klasse er planlæggere, skabere, bygmestre og administratorer af deres respektive domæner, lokaluniverserne i tid og rum, de grundlæggende skabelsesenheder i de syv evolutionære superuniverser. En Skabersøn få lov til at vælge pladsen i rummet for hans fremtidige kosmiske aktivitet, men inden han må påbegynde selv den fysiske organisering af hans univers må han under en lang observationsperiode studere sine ældre brødres præstationer i forskellige skabelser som er beliggende i det superunivers hvor han planlægger sit forehavende. Og før alt dette har Mikael sønnen fuldført sin lange og unikke erfaring af observation i Paradiset og træning i Havona.
21:2.2 (235.5) Når en Skabersøn afrejser fra Paradiset for at påbegynde eventyret med at bygge et univers, at blive overhoved - praktisk taget Gud - i det lokalunivers som han selv organiserer, da mærker han for første gang, at han er i intim kontakt med, og i mange henseender afhængig af, den Tredje Kilde og Center. Skønt den Uendelige Ånd forbliver hos Faderen og Sønnen i centrum af alting, er han bestemt til at fungere som den faktiske og effektive medhjælper til hver Skabersøn. Derfor ledsages hver Skabersøn af en Skabende Datter til den Uendelige Ånd. Det er det væsen som er bestemt til at blive den Guddommelige Minister, Moderånden i det nye lokalunivers.
21:2.3 (236.1) En Mikael søns afgang ved denne lejlighed frigør for evigt hans skaberprivilegier fra Paradisets Oprindelse og Centre, kun underlagt visse begrænsninger som er forbundet med disse Oprindelser og disse Centres præeksistens og visse andre tidligere kræfter og tilstedeværelser. Disse begrænsninger som kendetegner Univers Faders øvrige almægtige skaberprivilegier er som følger:
21:2.4 (236.2) 1. Energi-materien domineres af den Uendelige Ånd. Før eventuelle nye former for ting, store eller små, kan skabes, inden der kan forsøges nogen nye transformationer af energi-materie, må en Skabersøn forsikre sig om den Uendelige Ånds samtykke og fungerende samarbejde.
21:2.5 (236.3) 2. Mønstre og typer af skabte væsener kontrolleres af den Evige Søn. Inden en Skabersøn kan påbegynde at skabe nogen ny væsentype, ethvert ny mønster for væsener, må han skaffe sig den Evige og Oprindelige Moder-Søns samtykke.
21:2.6 (236.4) 3. Personligheden er planlagt og overdraget af den Universelle Fader.
21:2.7 (236.5) Typer af og mønstre for sind bestemmes af de faktorer i tilværelsen som er forudgående de skabte væsener. Efter at disse er blevet forenet for at udgøre et væsen (personlig eller på anden måde) gives sindet som gave fra den Tredje Kilde og Center, den Universelle kilde i sindets ministerium til alle væsener under Paradis Skaberens niveau.
21:2.8 (236.6) Kontrollen af modeller for og typer af ånd afhænger på deres manifestationsniveau. I sidste analyse kontrolleres åndelige modeller af Treenigheden eller af de åndelige begavelser som Treenighedspersonlighederne - Faderen, Sønnen og Ånden, der går forud for Treenigheden er i besiddelse af
21:2.9 (236.7) Når en sådan perfekt og guddommelig Søn har taget besiddelse af stedet i rummet som han har valgt for sit univers; når begyndelsesproblemer angående materialisationen af universet og opnåelsen af den væsentligste ligevægt er løst; når han har formet en effektiv og samarbejdende fællesskab med sin kompletterende Datter til den Uendelige Ånd - så indleder denne Universsøn og dennes Universånd den forbindelse, som er beregnet til at give oprindelse af utallige skarer af børn til dem i lokaluniverset. I forbindelse med denne begivenhed bliver den Skabende Ånds fokusering af Paradisets Uendelige Ånd ændret i sin natur og tilegner sig de personlige egenskaber af et lokalunivers Moderånd.
21:2.10 (236.8) På trods af, at alle Skabersønner er guddommelige ligesom deres Paradisforældre ligner ingen eksakt hinanden; hver og en er unik, forskellig, enestående og oprindelig såvel i natur som personlighed. Og eftersom de er arkitekter for og beslutningstagerne af livsplanerne i deres respektive riger, garanterer denne forskellighed netop, at deres domæner også bliver forskellige i hver form og fase af levende eksistens som nedstammer fra Mikaelerne og som kan skabes eller senere udvikles der. Derfor er de klasser af væsener som er indfødte i lokaluniverserne meget varieret. Der findes ikke to lokale universer som administreres eller bebos af i alle henseender identiske indfødte væsener med tofoldig oprindelse. Indenfor hver superunivers er halvdelen af deres medfødte egenskaber temmelig ens, værende nedstammende fra de ensartede Skabende Ånder; den anden halvdel variere, værende nedstammende fra de forskelligartede Skabersønner. Men sådan en mangfoldighed karakterisere ikke de skabte væsener som kun nedstammer fra den Skabende Ånd, eller de importerede væsener som er født i centraluniverset eller i superuniverserne.
21:2.11 (237.1) Når en Mikael søn er fraværende fra sit univers ledes dets regering af det første, førstefødte væsen; den Klare Morgenstjerne, lokaluniversets administrerende udøver. Råd og rådgivning fra Dagenes Forende er uvurderlig ved disse tider. Under disse fravær kan en Skabersøn overføre til den associerede Moderånd overvågningen af hans åndelige tilstedeværelse i de beboede verdner og i hjerterne på hans dødelige børn. Og Moderånden i et lokalunivers forbliver altid i dets hovedkvarter. Derfra udstrækker hun sin opfostrende omsorg og åndelig pleje til de fjerneste egne af sådan et evolutionær domæne.
21:2.12 (237.2) En Skabersøns personlig tilstedeværelse i sit lokalunivers er ikke nødvendig for at en etableret materiel skabelse kan fungere smidigt. Disse Sønner kan rejse til Paradiset, og alligevel kredser deres universer videre gennem rummet. De kan lægge magtens tøjler ned for at inkarnere som tidens børn, og alligevel roterer deres riger rundt omkring deres respektive centre. Ingen materiel organisation er uafhængig af grebet Paradisets absolutte tyngdekraft eller af den kosmiske overkontrol som er indbygget i den Egenskabsløse Absoluttets rumtilstedeværelse.
3. Lokaluniversernes suverænitet
21:3.1 (237.3) En Skabersøn tildeles et område for et univers med Paradistreenighedens godkendelse og med bekræftelse af den overvågende Mesterånd for det omhandlende superunivers. Denne handling medfører retten til fysisk besiddelse, en kosmisk forpagtningsret. Men ophøjelsen af en Mikael Søn fra dette første og selvbegrænsende stadium af herredømme til det erfaringsmæssige overherredømme af selvfortjent suverænitet er et resultat af hans egne personlige erfaringer af arbejdet med at skabe et univers og gennemføre inkarnationsoverdragelser. Indtil han har opnået overdragelses fortjent suverænitet hersker han som stedfortræder for den Universelle Fader.
21:3.2 (237.4) En Skabersøn kan når som helst hævde fuld suverænitet over sin personlige skabelse, men han vælger klogelig ikke at gøre det. Hvis han, inden han har gennemgået overdragelserne som skabt væsen, påtog sig en ufortjent højeste suverænitet ville Paradispersonlighederne som er bosat i hans lokalunivers trække sig tilbage. Dette er imidlertid aldrig sket nogetsteds i alle tidens og rummets skabelser.
21:3.3 (237.5) Stillingen som Skaber indebærer fuld suverænitet,