Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
24:5.5 (269.4) De Højeste Udøvere, Tilknyttede Inspektører og Forordnede Vagter udgør sammen med omniaferne og en mængde uåbenbarede personligheder en effektiv, direkte og centraliseret men vidtrækkende system af rådgivende og administrativ koordinering af hele storuniverset af ting og væsener.
6. De gradueredes vejledere
24:6.1 (269.5) De Gradueredes Vejledere støtter og leder som en gruppe det høje universitet for teknisk undervisning og åndelig øvelse som er så væsentligt for at de dødelige kan opnå tidsaldrenes mål: Gud, hvile, og senere perfektioneret tjeneste i evigheden. Disse højst personlige væsener har deres navn fra karakteren af og formålet med deres arbejde. De helligere sig udelukkende med opgaven af at vejlede de dødelige graduerede fra superuniverserne i tiden gennem Havona forløbet af undervisning og træning, der tjener til at forberede de opstigende pilgrimme for adgang til Paradiset og Finalitkorpset.
24:6.2 (269.6) Det er ikke forbudt for mig at berette om de Gradueredes Vejleders arbejde, men det er så ultraåndeligt at jeg tvivler på, at jeg kan give det materielle sind en rigtig opfattelse om deres mangfoldige aktiviteter. I mansoniaverdnerne, efter at jeres synsfelt er udvidet og I er befriet fra de materielle sammenligneliges lænker, kan i begynde at forstå meningen med de realiteter som ”intet øje har set og intet øre har hørt, og hvad ingen menneskelig hjerne har kunne tænke”. og selv det som ”Gud har forberedt for dem som elsker sådanne evige sandheder”. I vil ikke altid være så begrænset i jeres synsvidde og åndelig forståelse.
24:6.3 (270.1) De Gradueredes Vejledere helligere sig med at lodse pilgrimmene fra tiden gennem de syv kredse af Havona verdener. Den vejleder som møder dig ved din ankomst til modtagelsesverden på det ydre Havona kredsløb bliver med dig under hele dit livsforløb på de himmelske kredsløb. Selvom du omgås med utallige andre personligheder under dit ophold i en milliard verdner, så følger din Graduerede Vejleder dig til enden af din fremskridt i Havona og bevidner din indtrædelse i tidens terminalsøvn, søvnen for evighedsoverføring til Paradis målet, hvor du ved opvækkelse hilses af den Paradisledsager som er anvist til at byde dig velkommen og måske bliver med dig indtil du indvies som medlem af de Dødeliges Finalitkorps.
24:6.4 (270.2) Antallet af Gradueredes Vejledere ligger udover det menneskelige sinds opfattelsesevne, og der fremkommer hele tiden flere af dem. Deres oprindelse er noget af et mysterium. De har ikke eksisteret i evighed, de fremkommer hemmelighedsfuldt efterhånden som de behøves. Der findes ingen optegnelser om nogen Gradueredes Vejleder i nogen af centraluniversets verdner førend den dag i en fjerntliggende svunden tid da alle tiders første dødelig pilgrim lykkes at nå frem til det ydre bælte i den centrale skabelse. I det øjeblik han landede i pilotverden på den ydre kredsløb blev han mødt af den venlige hilsende Malvorian, den første af de Gradueredes Vejledere og nu leder for deres højeste råd og forstander for deres vidtrækkende uddannelsesorganisation.
24:6.5 (270.3) I Paradisets register for Havona, indenfor den del som er benævnt ”Gradueredes Vejledere”, findes denne første optegnelse:
24:6.6 (270.4) ”Og Malvorian, den første af denne klasse, hilste og instruerede pilgrimmen som havde fundet Havona og førte ham fra den første erfarings ydre kredsløb, trin for trin og kredsløb for kredsløb, indtil han stod i selve tilstedeværelsen af Kilden og Skæbnen for alle personligheder og senere steg over evighedens tærskel til Paradiset.”
24:6.7 (270.5) På dette tidspunkt, for længe siden var jeg tilknyttet til tjeneste hos Dagenes Ældste i Uversa, og vi glædede os alle i forvisningen om at selv pilgrimme fra vores superunivers til sidst kunne nå frem til Havona. Under tidsaldrenes gang havde vi lært, at de evolutionære skabte væsener i rummet ville nå Paradiset, og alle tiders begejstring løb gennem de himmelske sale da den første pilgrim faktisk ankom.
24:6.8 (270.6) Navnet på denne pilgrim som fandt Havona er Grandfanda, og han nedstammer fra planet 341 i system 84 i konstellation 62 i lokaluniverset 1.131 beliggende i superunivers nummer et. Hans ankomst var signalet til at etablere informationsudsendelsen i universernes univers. Inden da, havde kun informationsudsendelser i superuniverserne og lokaluniverserne været i funktion, men meddelelsen om Grandfandas ankomst til Havonas porte signalerede indvielsen af de ”ærefuldes rapporter fra rummet”, således kaldt, da den første universelle informationsudsendelse rapporterede, at den første af de evolutionære væsener som havde opnået målet for opstigningstilværelsen var ankommet til Havona.
24:6.9 (270.7) De Gradueredes Vejledere forlader aldrig verdnerne i Havona; de helligere sig til betjening af de graduerede pilgrimme fra tiden og rummet. I kommer en gang til at mødes med disse ædle væsener ansigt til ansigt, såfremt du ikke afviser den sikre og helt igennem perfektioneret plan som er udkastet til at afstedkomme din overlevelse og opstigning.
7. Oprindelsen af de gradueredes vejledere
24:7.1 (270.8) Selvom evolutionen ikke hører til ordningen i centraluniverset, mener vi, at de Gradueredes vejledere er de perfekte eller mere erfarne medlemmer af en anden klasse af væsener i centraluniverset, nemlig Servitalerne i Havona. De Gradueredes Vejledere viser en så omfattende sympati og en sådan evne af forståelse for de opstigende væsener, at vi er overbevist om, at de har opnået denne kultur gennem virkelig tjeneste i superuniversernes verdner som Havona servitalerne for universel tjeneste. Hvis denne indsigt ikke er korrekt, hvordan kan vi så forklare at de ældre eller mere erfarne servitaler vedvarende forsvinder?
24:7.2 (271.1) En servital er længe fraværende fra Havona på opgave i et superunivers, og han har haft mange sådanne opgaver tidligere. Han vender hjem og bevilges privilegiet af ”personlig kontakt” med Paradisets Centrale Lysstyrke, omfavnes af de Lysende Personer og forsvinder ud af sine åndelige kammeraters åsyn uden nogensinde på ny at åbenbare sig blandt sine egne.
24:7.3 (271.2) En Havona servital kan nyde talrige guddommelige omfavnelser, ved tilbagekomsten fra superuniverstjeneste, og fremkommer derfra kun som en ophøjet servital. At erfare den lysende omfavnelse indebærer ikke nødvendigvis at servitalen må forvandles til en Gradueredes Vejleder, men næsten en fjerdedel af dem som modtager den guddommelige omfavnelse vender aldrig tilbage til tjeneste.
24:7.4 (271.3) Der forekommer i de høje registre en rækkefølge af optegnelser som denne:
24:7.5 (271.4) ”Og servital nummer 842.842.682.846.782 i Havona, opkaldt Sudna, kom over fra superuniverstjeneste, blev modtaget i Paradiset, kendte Faderen, gik ind i den guddommelige omfavnelse og findes ikke.”
24:7.6 (271.5) Når en sådan optegnelse optræder i registret er livsforløbet for denne servital afsluttet. Men efter tre øjeblikke (noget mindre end tre dage af jeres tid) fremtræder en nyfødt Gradueredes Vejleder ”spontant” på det ydre kredsløb i Havona universet. Og antallet af Gradueredes Vejledere, med forbehold for en ubetydelig forskel, som uden tvivl berører dem som befinder sig i overgang, er eksakt det samme som antallet af forsvundne servitaler.
24:7.7 (271.6) Der findes yderligere en årsag for antagelsen af, at de Gradueredes Vejledere er udviklede Havona servitaler, og det er den ufejlbarlige tendens hos disse vejledere og deres medarbejdende servitaler til at danne nogle usædvanlige stærke bånd til hinanden. Den måde, hvorpå disse tilsyneladende forskellige klasser af væsener forstår og sympatiserer med hinanden er helt uforklarligt. Det er opfriskende og inspirerende at bevidne deres gensidige hengivenhed.
24:7.8 (271.7) De Syv Mesterånder og de med dem tilknyttede Syv Højeste Styrkeledere er personlige opbevaringssteder af henholdsvis sindspotentialet og styrkepotentialet hos det Højeste Væsen som denne endnu ikke personligt benytter. Når disse medarbejdere i Paradiset samarbejder for at skabe Havona servitaler bliver disse som følge heraf involveret i visse faser af Højesteheden. Havona servitalerne er således i selve virkeligheden en afspejling i det fuldkomne centralunivers af visse evolutionære potentialer i tidens og rummets domæner, hvilket alt afsløres, når en servital undergår forvandling og genskabelse. Vi mener, at denne forvandling sker som reaktion til den Uendelige Ånds vilje, og at han utvivlsomt virker på vegne af den Højeste.