Urantia Bogen. Urantia Foundation

Читать онлайн книгу.

Urantia Bogen - Urantia Foundation


Скачать книгу
et hundrede systemer af beboede verdner. Ikke særlig mange af de problemer som opstår i en konstellations hovedkvarter falder ind under området for deres jurisdiktion, men de holdes optaget med at rejse fra system til system for at indsamle bevismateriale og udarbejde forberedende vidneforklaringer. Hvis striden er ærlig, hvis besværlighederne fremkommer af oprigtige meningsopfattelse og ærlige forskelle i synspunkt, uanset hvor få personer, som kan tænkes at være indblandet, og hvor ubetydelig misforståelsen end kan forekomme, så kan man altid få en mæglende kommission til at udtale sig om stridens kendsgerninger.

      25:3.9 (277.6) 4. Mæglere for lokaluniverserne. I dette mere omfattende arbejde som gælder et univers er kommissionsmedlemmerne til stor hjælp for både Melkisedekerne og Administrationssønnerne, for konstellationsherskerne og for de skarer af personligheder, som er beskæftiget med koordineringen og administrationen af de et hundrede konstellationer. De forskellige klasser af serafer og andre fastboende indbyggere på hovedkvarterssfærerne i et lokalunivers benytter sig ligeledes også af hjælpen og beslutningerne fra dommertrioen.

      25:3.10 (278.1) Det er næsten umuligt at forklare arten af de uoverensstemmelser, som kan opstå i de detaljerede anliggender i et system, en konstellation eller et univers. Besværligheder opstår, men de er meget ulig de ubetydelige prøvelser og det slid og slæb i den materielle tilværelse, således som den leves i de evolutionære verdner.

      25:3.11 (278.2) 5. Mæglere for superuniversernes mindre sektorer. Fra problemerne i lokaluniverserne flyttes kommissionsmedlemmerne op til studiet af spørgsmål som opstår i de mindre sektorer af deres superuniverser. Jo længere op de stiger indad fra de enkelte planeter, desto færre er den guddommelige eksekutors materielle pligter; gradvis antager han en ny rolle som fortolker af barmhjertighed og retfærdighed og holder samtidig - kvasimateriel som han er - kommissionen som helhed i sympatisk kontakt med de materielle aspekter af sine undersøgelser.

      25:3.12 (278.3) 6. Mæglere for superuniversernes større sektorer. Karakteren af kommissionsmedlemmernes arbejde fortsætter med at forandres, når de avancerer. Der vil være færre og færre misforståelser at skulle tage stilling til og flere og flere mystiske fænomener at forklare og tolke. Trin for trin udvikles de fra voldgiftsdommere i stridsspørgsmål til fortolkere af mysterier - dommere som udvikles til fortolkende lærere. En gang var de voldgiftsdommere for dem som gennem uvidenhed tillod besværligheder og misforståelser at opstå; men nu bliver de instruktører for dem som er tilstrækkelig intelligente og tolerante til at undgå sindskonflikter og meningskrige. Jo højere et væsens undervisning er desto mere respekt har han for andres kundskab, erfaring og opfattelse.

      25:3.13 (278.4) 7. Mæglere for superuniverset. Her bliver mæglerne ligestillet - fire voldgiftslærere som forstår hinanden og fungerer perfekt. Den guddommelige eksekutor aflægges sin gengældelses styrke og bliver åndetrioens fysiske talerør. På dette tidspunkt er disse rådgivere og lærere blevet grundigt bekendt med de fleste af de aktuelle problemer og besværligheder som fremkommer ved ledelsen af superuniversernes anliggender. Således bliver de vidunderlige rådgivere og kloge lærere for de opstigende pilgrimme som opholder sig på de uddannelsessfærer som omgiver hovedkvartersverdnerne i superuniverserne.

      25:3.14 (278.5) Alle mæglere tjener under Dagenes Ældstes almindelige tilsyn og under Afspejlingsmedhjælpernes umiddelbare ledelse indtil det tidspunkt, hvor de overflyttes til Paradiset. Under opholdet i Paradiset rapporterer de til den Mesterånd som leder det superunivers som de nedstammer fra.

      25:3.15 (278.6) Superuniversets register opregner ikke de mæglere som har forladt deres forvaltningsområde, og sådanne kommissioner findes vidt udspredt i storuniverset. Den sidste registerrapport i Uversa angiver antallet af kommissioner som virker i Orvonton til næsten atten billioner - over halvfjerds billioner individer. Men dette er kun en meget lille brøkdel af den enorme mængde mæglere som er skabt i Orvonton; det antal er af en helt anden størrelsesorden og er ensbetydende med det totale antal Havona servitaler, med forbehold for forvandlingen til Gradueredes Vejledere.

      25:3.16 (278.7) Fra tid til anden, når antallet af mæglere i superuniverserne øges, forvandles og overføres de til perfektionens råd i Paradiset, hvorfra de senere fremtræder som de koordinerende korps som er udviklet for universernes univers af den Uendelige Ånd - en fantastisk gruppe af væsener som vedvarende vokser i antal og effektivitet. Fra den erfaringsmæssige opstigning og træning i Paradiset har de fået et unik greb om den Højeste Væsens fremkommende virkelighed, og de rejser omkring i universernes univers på specialopgaver.

      25:3.17 (279.1) Medlemmerne i en mæglende kommission skilles aldrig ad. En gruppe på fire tjener for evigt sammen, netop sådan som de oprindeligt blev forenet. Selv i deres forherligede tjeneste fortsætter de med at fungere som kvartetter af akkumuleret kosmisk erfaring og perfektioneret erfaringsmæssig visdom. De er for evigt associerede som en legemliggørelse af den højestes retfærdighed i tid og rum.

      25:4.1 (279.2) Disse juridiske og tekniske sind i åndeverden skabes ikke som sådanne. Blandt de tidlige supernafer og omniafer udvælges en million af de mest velordnede sind af den Uendelige Ånd som kernen i denne omfattende og alsidige gruppe. Og lige siden denne lange fjerne tid har virkelig erfaring i anvendelsen af perfektionens love på planerne for den evolutionære skabelse været krævet af alle, som ønsker at blive Tekniske Rådgivere.

      25:4.2 (279.3) De Tekniske Rådgivere rekrutteres fra følgende personlighedsklassers rækker:

      25:4.3 (279.4) 1. Supernaferne.

      25:4.4 (279.5) 2. Sekonaferne.

      25:4.5 (279.6) 3. Tertiaferne.

      25:4.6 (279.7) 4. Omniaferne.

      25:4.7 (279.8) 5. Seraferne.

      25:4.8 (279.9) 6. Visse typer af opstigende dødelige.

      25:4.9 (279.10) 7. Visse typer af opstigende mellemvæsener.

      25:4.10 (279.11) På nuværende tidspunkt, ikke medregnende de dødelige og mellemvæsener, som alle er midlertidigt tilknyttet, så er antallet af Tekniske Rådgivere som er registrerede i Uversa og virker i Orvonton lidt over enogtres billioner.

      25:4.11 (279.12) De Tekniske Rådgivere fungerer ofte som individer, men er organiseret for tjeneste og de opretholder fælles hovedkvarter på opgavesfærerne i grupper på syv. I hver gruppe må mindst fem være af permanent status, mens to kan være midlertidig tilknyttet. Opstigende dødelige og opstigende mellemvæsener tjener i disse rådgivende kommissioner under deres opstigning til Paradiset, men de deltager ikke i de regulerende træningskurser for Tekniske Rådgivere, og de vil heller ikke nogensinde bliver de permanente medlemmer af klassen.

      25:4.12 (279.13) De dødelige og de mellemvæsener som midlertidigt tjener sammen med rådgiverne udvælges til dette arbejde på grund af deres sagkundskab i opfattelsen af universel lov og højeste retfærdighed. Når I er på vej mod jeres mål i Paradiset og vedvarende erhverver øget kundskab og større færdigheder bliver du fortløbende givet mulighed for at dele ud til andre af den visdom og erfaring som I allerede har samlet; hele vejen ind til Havona agerer i rollen af elev-lærer. I vil arbejde jer opad gennem de stigende niveauer i dette vidtrækkende erfaringsmæssige universitet ved at videregive til dem som netop er nedenfor jer den nyfundne kundskab fra jeres opadgående karrierer. I det universelle regime regner man ikke med at I har tilegnet jer kundskab og sandhed førend I har demonstreret jeres evner og jeres vilje til at formidle denne kundskab og sandhed til andre.

      25:4.13 (280.1) Efter lang træning og virkelig erfaring tillades enhver tjenende ånd med status over keruberne at opnå permanent udnævnelse til Teknisk Rådgiver. Alle kandidater tilmelder sig frivilligt til denne tjenesteklasse; men når de engang har taget imod disse ansvarsopgaver kan de ikke afsige sig dem. Det er kun Dagenes Ældste som kan forflytte disse rådgivere til andre aktiviteter.

      25:4.14 (280.2) Uddannelsen af Tekniske Rådgivere, som er påbegyndt i lokaluniversernes Melkisedekske institutioner, fortsætter frem til Dagenes Ældstes domstol. Fra denne superuniversets uddannelse går


Скачать книгу