Urantia Bogen. Urantia Foundation

Читать онлайн книгу.

Urantia Bogen - Urantia Foundation


Скачать книгу
sig til både de opstigende pilgrimme fra tiden og de nedstigende pilgrimme fra evigheden. I de en milliard studieverdner i den perfekte centrale skabelse er jeres supernafiske medarbejdere af alle klasser fuldt synlige for jer. Der vil i alle være i den højeste betydning broderlige og forstående væsener med gensidig kontakt og sympati. I vil også genkende og omgås inderligt med de nedstigende pilgrimme. Paradismedborgerne som rejser gennem disse kredsløb indefra udad, ankommer til Havona gennem styreverden på den første kreds og fortsætter udad til den syvende.

      26:3.2 (288.2) De opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser rejser gennem Havona i modsat retning. De ankommer til styreverden på den syvende kreds og fortsætter indad. Der findes ingen tidsbegrænsning for de opstigende væseners fremgang fra verden til verden og kredsløb til kredsløb, ligesom der ikke findes noget konkret tidsramme som vilkårligt er angivet for beboelsen i morontiaverdnerne. Men mens tilstrækkelig udviklede individer kan fritages fra ophold i en eller flere af uddannelsesverdnerne i lokaluniverset så kan ingen pilgrimme undgå at rejse gennem alle syv Havona kredsløb af fremadskridende åndeliggørelse.

      26:3.3 (288.3) Det korps af tredje gradens supernafer primært er forordnet til tjeneste af pilgrimmene fra tiden klassificeres som følger:

      26:3.4 (288.4) 1. Harmonivejlederne. Det bør være indlysende, at en eller anden form af koordinerende indflydelse må være nødvendig, selv i et perfekt Havona for at opretholde systemet og garantere harmonien i alt arbejdet med at forberede pilgrimmene fra tiden for deres opnåelse i Paradiset. Dette er den virkelige opgave for harmonivejlederne - at sikre, at alting løber smidigt og hurtigt. De fremkommer på den første kreds, tjener overalt i Havona, og deres tilstedeværelse på kredsene betyder, at intet muligvis kan gå galt. Deres store evne til at koordinere en stor mængde forskellige aktiviteter som involverer personligheder af forskellige klasser - endda på flere niveauer - gør det muligt for disse supernafer at være til hjælp hvor og når det er nødvendigt. De bidrager enormt til den gensidige forståelse mellem pilgrimmene fra tiden og pilgrimmene fra evigheden.

      26:3.5 (288.5) 2. De Ledende Registratorer. Disse engle skabes på det andet kredsløb men virker overalt i centraluniverset. De registrerer optegnelserne i tre eksemplarer og ekspederer dem i Havonas konkrete arkiv, i deres klassers åndelige arkiv og i Paradisets formelle register. Desuden sender de automatisk meddelelse til Paradisets levende bibliotek, kundskabsvogterne af supernafernes første grad, om de vigtigste hændelser som er sand-viden.

      26:3.6 (288.6) 3. Informations udsenderne. Børnene til den tredje kreds Ånd fungerer overalt i Havona selvom de officielt er stationeret på planet nummer halvfjerds i den yderste cirkel. Disse teknikkens mestre er modtagere og afsendere af informationsudsendelser i den centrale skabelse, og de styrer rum rapporterne om alle guddomsfænomener i Paradiset. De kan anvende alle grundlæggende kredsløb i rummet.

      26:3.7 (288.7) 4. Budbringerne har deres oprindelse på kreds nummer fire. De gennemrejser Paradis-Havonasystemet som bærere af alle meddelelser som kræver personlig transmission. De tjener deres kammerater, de himmelske personligheder, paradispilgrimmene og selv de opstigende sjæle fra tiden.

      26:3.8 (289.1) 5. Informationskoordinatorerne. Disse tredje gradens supernafer, børn til den femte Kredsløbs Ånd, er altid vise og sympatiske initiativtagere af broderlig association mellem de opstigende og de nedstigende pilgrimme. De tager hånd om alle indbyggerne i Havona, i særdeleshed om de opstigende, gennem vedvarende at holde dem informerede om hændelserne i universernes univers. I kraft af deres personlige kontakter med informationsudsenderne og afspejlerne får disse ”levende aviser” i Havona er øjeblikkelig fortrolig med alle informationer som går ud over det omfattende nyheds kredsløb i centraluniverset. De samler information med Havonas grafiske metode, hvilket gør det muligt for dem automatisk at modtage lige så meget information på en time af Urantia tid som det ville tage et tusinde år med jeres hurtigste telegrafteknologi.

      26:3.9 (289.2) 6. Transportpersonlighederne. Disse væsener, som har deres oprindelse på kredsløb nummer seks, virker sædvanligvis fra planet nummer fyrre på den yderste kreds. Det er dem som transporterer de skuffede kandidater bort som forbigående mislykkes deres guddomseventyr. De er klar til at betjene alle som må komme og gå i deres tjeneste i Havona og som ikke selv kan rejse i rummet.

      26:3.10 (289.3) 7. Reservekorpsene. Variationerne i arbejdet med de opstigende væsener, Paradispilgrimmene og andre klasser af væsener som opholder sig i Havona gør det nødvendigt at opretholde disse reserver af supernafer i styreverden i den syvende cirkel, hvor de har deres oprindelse. De skabes uden speciel hensigt og er kompetente til at rykke ind i tjeneste i de mindre krævende faser af alle opgaver som hører til deres supernafiske medarbejdere af tredje graden.

      26:4.1 (289.4) Supernaferne af anden graden er ministre på de syv planetariske kredsløb i centraluniverset. En del af dem er engageret i at betjene pilgrimmene fra tiden, og halvdelen af hele deres klasse er forordnet til uddannelse af Paradispilgrimmene fra evigheden. Disse Paradismedborgere ledsages også, under deres pilgrimsfærd gennem kredsløbene i Havona, af frivillige fra de Dødeliges Finalitkorps, et arrangement, som har været i kraft siden den første finalitgruppe blev fuldført.

      26:4.2 (289.5) I overensstemmelse med deres periodiske opgave med at tage sig af de opstigende pilgrimme arbejder anden gradens supernafer i følgende syv grupper:

      26:4.3 (289.6) 1. Pilgrims hjælpere.

      26:4.4 (289.7) 2. Højestehedens vejledere.

      26:4.5 (289.8) 3. Treenighedens vejledere.

      26:4.6 (289.9) 4. Sønfindere.

      26:4.7 (289.10) 5. Faderens vejledere.

      26:4.8 (289.11) 6. Rådgivere og konsulenter.

      26:4.9 (289.12) 7. Hvilens fuldbyrdere.

      26:4.10 (289.13) Hver og en af disse arbejdsgrupper består af engle af alle syv skabende typer, og en pilgrim fra rummet vejledes altid af en anden gradens supernaf med oprindelse i den Mesterånd som styrer det superunivers hvor pilgrimmen er født. Når I dødelige på Urantia når frem til Havona vil I helt sikkert blive vejledt af supernafer hvis skabende natur - ligesom jeres egen udviklede natur - nedstammer fra Mesterånden i Orvonton. Og da jeres vejler nedstammer fra Mesterånden i jeres eget superunivers er de specielt kvalificerede til at forstå, trøste og hjælpe jer i alle jeres anstrengelser for at opnå Paradisets perfektion.

      26:4.11 (290.1) Pilgrimmene fra tiden transporteres forbi Havonas mørke gravitationslegemer til det ydre planetariske kredsløb af transportpersonlighederne blandt første gradens sekonafer, som virker ud fra hovedkvartererne i de syv superuniverser. En majoritet, men ikke alle, af de serafer som tjener på planeterne og i de lokale universer og som er blevet akkrediteret for opstigning til Paradiset vil tage afsked med deres dødelige kammerater før den lange rejse til Havona og påbegynder straks en lang og intensiv træning for himmelske opgaver, og forventer som serafer, at opnå perfekt eksistens og højeste tjeneste. Og dette gør de, i håb om at blive genforenet med pilgrimmene fra tiden, for at kunne regnes blandt dem, som for evigt følger samme vej som sådanne dødelige som er nået frem til den Universelle Fader og er blevet forordnet til Finalitkorpset med dets uafslørede tjeneste.

      26:4.12 (290.2) Pilgrimmene lander på modtagelsesverden i Havona, styreverden på det syvende kredsløb, udrustet med kun en slags fuldkommenhed: formålets fuldkommenhed. Den Universelle Fader har påbudt ” Vær fuldkomne, således som jeg er fuldkommen.” Dette er den forbløffende indbydelse og befaling som er udsendt til de finite børn i verdnerne i rummet. Kundgørelse af denne formaning har sat hele skabelsen i bevægelse i den fælles stræben hos de himmelske væsener for at hjælpe til med at opfylde og virkeliggørelse denne utrolige befaling fra den Første Store Kilde og Center.

      26:4.13 (290.3) Når du takke været alle de hjælpende skarers tjeneste, som indgår i den universelle overlevelsesplan, endelig afleveres i modtagelsesverden i Havona, ankommer du med kun en slags fuldkommenhed - formålets fuldkommenhed. Dit formål har været


Скачать книгу