Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
tilbringer de tjenende ånder perioder af hvile og omveksling; de har en meget selskabelig natur og deres associative kapacitet overstiger langt menneskenes.
26:1.2 (285.3) De tjenende ånder i storuniverset klassificeres som følger:
26:1.3 (285.4) 1. Supernafer.
26:1.4 (285.5) 2. Sekonafer.
26:1.5 (285.6) 3. Tertiafer.
26:1.6 (285.7) 4. Omniafer.
26:1.7 (285.8) 5. Serafer.
26:1.8 (285.9) 6. Keruber og Sanober.
26:1.9 (285.10) 7. Mellemvæsener.
26:1.10 (285.11) De enkelte medlemmer af engleklasserne er ikke helt stationære i spørgsmålet om personlig status i universet. Engle af visse klasser kan blive Paradisledsagere for en periode, en del bliver Himmelske Registratorer, andre stiger op til rækken af de Tekniske Rådgivere. Visse af keruberne kan stræbe efter status og skæbne som seraf, mens evolutionære serafer kan nå op til Guds opstigende Sønners åndelige niveauer.
26:1.11 (285.12) De syv åbenbarede klasser af tjenende ånder grupperes for præsentation i overensstemmelse med deres funktioners største betydning for opstigende dødelige:
26:1.12 (285.13) 1. De tjenende ånder i centraluniverset. De tre klasser af supernafer tjener i Paradis-Havonasystemet. Første gradens eller Paradissupernaferne skabes af den Uendelige Ånd. Den anden og tredje gradens klasser som tjener i Havona er henholdsvis efterkommere af Mesterånderne og Kredsløbs Ånderne.
26:1.13 (286.1) 2. De tjenende ånder i superuniverserne - sekonaferne, tertiaferne og omniaferne. Sekonaferne, de Afspejlende Ånders børn, tjener i forskellige opgaver i de syv superuniverser. Tertiaferne, som har deres oprindelse i den Uendelige Ånd, bliver til sidst dedikeret forbindelsestjenesten hos Skabersønnerne og Dagenes Ældste. Omniaferne skabes i fællesskab af den Uendelige ånd og de Syv Højeste Udøvere, og de fungerer udelukkende som tjenere hos de sidstnævnte. Diskussionen om disse tre klasser er temaet for en efterfølgende beretning i denne serie.
26:1.14 (286.2) 3. De tjenende ånder i lokaluniverserne omfatter seraferne og deres assistenter keruberne. Med disse afkom til en Universets Moderånd har de dødelige opstigende deres første kontakt. Mellemvæsenerne, som er født i de beboede verdner, hører ikke rigtig til de egentlige engleklasser selvom de ofte funktionelt grupperes blandt de tjenende ånder. Beretningen om dem præsenteres sammen med en redegørelse om serafer og keruber i de kapitler som handler om anliggenderne i jeres lokalunivers.
26:1.15 (286.3) Alle engleskarernes klasser helligere sig til de forskellige universopgaver og tjener på en eller anden måde de himmelske væseners højere klasser, men det er supernaferne, sekonaferne og seraferne som i store antal anvendes for at fremme den progressive perfektions opstigningsplan for tidens børn. Når de tjenestegør i centraluniverset, i superuniverserne og i lokaluniverserne udgør de den ubrudte kæde af åndeministre som den Uendelige Ånd har tilvejebragt for at hjælpe og vejlede alle som stræber efter at nå frem til den Universelle Fader gennem den Evige Søn.
26:1.16 (286.4) Supernaferne er kun begrænset i deres ”åndepolaritet” hvad angår en fase af deres virke, den som er knyttet til den Universelle Fader. De kan arbejde enkeltvis undtagen når de direkte anvender Faderens eksklusive kredsløb. Når supernaferne befinder sig i styrkereceptionen direkte fra Faderen, må de frivilligt forene sig i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Sekonaferne er ligeledes begrænset, og må desuden arbejde i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Seraferne kan arbejde alene som uafhængige og lokaliserede personligheder; men de er kun i stand til at koble sig ind til kredsløbene når de er polariserede som forbindelsespar. Når sådanne åndevæsener forener sig som par siger man, at den ene er komplementær til den anden. Komplementære forhold kan være midlertidige, de er ikke nødvendigvis af bestående natur.
26:1.17 (286.5) Disse strålende lysvæsener opretholder livet med direkte indtagelse af åndelig energi fra de primære kredsløb i universet. De dødelige på Urantia opnår deres lysenergi gennem lysets inkarnation i planteriget, men engleskarerne er kredsløbs-tilkoblet, de ” har mad som i ikke ved noget om”. De tager også del i de storslået Treenighedens Undervisende Sønners cirkulerende undervisning; de har en måde at tage imod viden og indhente visdom som meget ligner deres fremgangsmåde for assimilation af livsenergierne.
2. De mægtige supernafer
26:2.1 (286.6) Supernaferne er dygtige ministre for alle typer af væsener som opholder sig i Paradiset og i centraluniverset. Disse høje engle skabes i tre hovedklasser: første, anden og tredje gradens supernafer.
26:2.2 (287.1) Supernaferne af første graden er efterkommere udelukkende til Samskaberen. De deler deres tjeneste omtrent ligelig mellem visse grupper af Paradismedborgere og de stadig voksende korps af opstigningspilgrimme. Disse engle på den evige Ø er meget effektive til at fremme den væsentlige træning af begge grupper af indbyggere i Paradiset. De bidrager med meget som er nyttigt for den gensidige forståelse mellem disse to unikke klasser af universets skabninger - den ene repræsenterende den højeste type af guddommelig og perfekt viljevæsen, den anden repræsenterende den fuldkomne evolution af den laveste type af viljevæsen i hele universet af universer.
26:2.3 (287.2) Det arbejde som supernaferne af første graden udfører, er så unikt og særpræget, at det skal behandles særskilt i den efterfølgende beretning.
26:2.4 (287.3) Supernaferne af anden graden er ledere for de opstigende væseners anliggender på de syv kredse i Havona. De er ligeledes beskæftiget med at støtte undervisningen af de talrige klasser af Paradismedborgere som under lange perioder opholder sig på verdenskredsløbene i den centrale skabelse, men vi må ikke diskutere denne fase af deres tjeneste.
26:2.5 (287.4) Der findes syv typer af høje engle, hver og en med oprindelse i en af de Syv Mesterånder og i natur er i overensstemmelse med denne. Kollektivt skaber de Syv Mesterånder mange forskellige grupper af unikke væsener og enheder, og de enkelte medlemmer i hver sådan en gruppe er forholdsvis ensartet i deres natur. Men når disse selvsamme Syv Mesterånder skaber individuelt er de klasser, som det altid resultere i syvfoldige i deres natur; børnene til hver Mesterånd ligner naturen hos deres skabere og er som følge heraf forskellig fra hverandre. Dette er oprindelsen af supernaferne af anden graden, og englene af alle syv skabte typer tjenestegør i alle aktivitetskanaler som er åbne for hele deres klasse, hovedsaglig på de syv kredse i det centrale og guddommelige univers.
26:2.6 (287.5) Hver og en af de syv planetariske kredse i Havona står under direkte tilsyn af en af de Syv Kredsløbs Ånder, som selv er en kollektiv - og nogenlunde ensartet - skabelse af de Syv Mesterånder. Skønt de i deres natur ligner den Tredje Kilde og Center var disse syv assisterende Ånder i Havona ikke en del af det oprindelige universmønster. De begyndte at fungere efter den oprindelige (evige) skabelse men langt før Grandfandas tid. De kom utvivlsomt til syne som Mesteråndernes skabende reaktion på det Højeste Væsens pludselig opstående formål, og de befandt sig værende i tjeneste efter at storuniverset var organiseret. Den Uendelige Ånd og alle hans skabende medarbejdere, synes som universelle koordinatorer, at være rigelig begavet med evnen til at komme med egnede skabende reaktioner på de samtidige udviklingsfænomener i de erfaringsmæssige Guddomme og de udviklende universer.
26:2.7 (287.6) Supernaferne af tredje graden har deres oprindelse i disse Syv Kredsløbs Ånder. Hver og en af dem, på de enkelte kredse i Havona, får af den Uendelige Ånd evnen til at skabe et tilstrækkeligt antal høje supernafiske ministre af tredje graden for at tilfredsstille behovet i centraluniverset. Mens Kredsløbs Ånder produceret forholdsvis få af disse tjenende engle før tidens pilgrimme ankom til Havona, så påbegyndte de Syv Mesterånder ikke deres skabelse af anden gradens supernafer før Grandfanda var landet. Som den ældste af de to klasser, skal supernaferne af tredje graden, derfor behandles først.
3. Tredje gradens supernafer