Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.| Kapitel 28 >>
Kapitel 27
Første Gradens Supernafer Og Deres Virke
27:0.1 (298.1) SUPERNAFER af første graden er Guddommens himmelske tjenere på den evige Paradis Ø. Man ved aldrig af, at de skulle have afveget fra lysets og retfærdighedens veje. Navnelisterne er fuldstændige; fra evighedens daggry er ikke en eneste fra denne storslåede gruppe gået tabt. Disse høje supernafer er perfekte væsener, højest i deres fuldkommenhed, men de er hverken absonite eller absolut. Disse børn af den Uendelige Ånd, som er perfektioneret i deres natur, arbejder varierende og efter eget valg i alle faser af deres mangeartede opgaver. De tjener ikke særlig meget udenfor Paradiset, selvom de tager del i de forskellige tusindårige forsamlinger og gruppesammenkomster i centraluniverset. De begiver sig også ud som Guddommenes specielle budbringere, og i stort antal stiger de op for at blive Tekniske Rådgivere.
27:0.2 (298.2) Primære Supernafer placeres også i ledelsen for de serafiske skarer som virker i verdener isoleret på grund af oprør. Når en Paradissøn overdrages til en sådan verden, afslutter sin opgave, stiger op til den Universelle Fader, accepteres og vender tilbage som den anerkendte befrier af denne isolerede verden, udpeger opgavelederne altid en supernaf af første graden til at tage befalingen over de plejende ånder i tjeneste på den nylige genvundne sfære. Supernaferne i denne specielle tjeneste roteres periodevis. På Urantia er den nuværende ”serafleder” den anden af denne klasse som er i tjeneste siden tiden for Kristus Mikaels overdragelse.
27:0.3 (298.3) Fra evighedens begyndelse har supernaferne af første graden tjent på Lysets Ø og er rejst ud på lederopgaver til verdnerne i rummet, men har kun tjenstgjort i deres nuværende klassificering siden havonapilgrimmene fra tiden ankom til Paradiset. Disse høje engle virker nu hovedsagelig i følgende syv tjenesteklasser:
27:0.4 (298.4) 1. Gudtilbedelseslederne.
27:0.5 (298.5) 2. Filosofiens mestre.
27:0.6 (298.6) 3. Kundskabens vogtere.
27:0.7 (298.7) 4. Etikettelederne.
27:0.8 (298.8) 5. Etikkens fortolkere.
27:0.9 (298.9) 6. Opgavecheferne.
27:0.10 (298.10) 7. Hvilens iværksættere.
27:0.11 (298.11) Først når de opstigende pilgrimme faktisk får bosat sig i Paradiset kommer de under direkte indflydelse af disse supernafer, og gennemgår da en uddannelsesperiode under ledelse af disse engle i den omvendte rækkefølge end betegnelsen ovenfor. Det betyder at du indleder dit livsforløb i Paradiset under formynderskab af hvilens iværksættere og, efter hinanden efterfølgende perioder med de mellemliggende klasser, afslutter du denne uddannelsesperiode med Gudtilbedelseslederne. Derefter er du færdig til at påbegynde den endeløse livskarriere som en finalit.
1. Hvilens iværksættere
27:1.1 (299.1) Hvilens iværksættere er Paradisets inspektører som går ud fra den centrale Ø til den inderste kreds i Havona for der at samarbejde med sine kollegaer, hvilens fuldkomne af supernafernes anden grad. Det absolut vigtigste for at kunne nyde Paradiset er hvile, guddommelig hvile; og disse hvilens iværksættere er de sidste instruktører som gør pilgrimmene fra tiden klar til introduktionen i evigheden. De begynder deres arbejde på den sidste opnåelsescirkel i centraluniverset og fortsætter med det når pilgrimmen vågner fra den sidste overgangssøvn, slummeren som graduerer et skabt væsen fra rummet til det eviges rige.
27:1.2 (299.2) Der findes syv slags hvile: Søvnens og legens hvile findes blandt de lavere klasser i livet; opdagelsens hvile blandt de højere væsener og tilbedelse blandt den højeste type af åndepersonlighed. Der findes også den normale hvile som består i indtagelsen af energi, væsenernes genopladning med fysisk eller åndelig energi. Og siden findes der også transitsøvnen, den bevidstløse slummer som serafomsluttet under rejsen fra en sfære til en anden. Helt afvigende fra alle disse er metamorfosens dybe søvn, overgangshvilen fra et væsen stadium til et andet, fra et liv til et andet, fra et eksistensniveau til et andet, den søvn som altid er forbundet med overgangen fra aktuel status i universet i modsætning til evolutionen gennem forskellige stadier indenfor en og samme status.
27:1.3 (299.3) Men den sidste metamorfosesøvn er noget mere end disse tidligere overgangsslumren, som har markeret de efter hinanden følgende statusopnåelser under opstigningsforløbet; hvorved de skabte væsener rejser fra tiden og rummet gennem de inderste grænseområder af det tids- og rummæssige for at opnå status som indbygger i Paradiset tidløse og rumløse boliger. Hvilens iværksættere og fuldbyrderne er lige væsentlige for denne transcenderende metamorfose som seraferne og deres associerede væsener er for de dødelige væseners overlevelse efter døden.
27:1.4 (299.4) Du går i hvile på den sidste Havonakreds og genopvækkes til evigheden i Paradiset. Og når du der åndelig genpersonaliseres kan du straks genkende de hvilens iværksættere som byder dig velkommen til de evige strande som de selvsamme supernafer af første grad som frembragte den sidste søvn på den inderste kreds i Havona; og du vil huske den sidste store strækning af troen, da du endnu engang gjorde dig klar til at betro omsorgen af din identitet i den Universelle Faders hånd.
27:1.5 (299.5) Den sidste hvile i tiden er blevet nydt; den sidste overgangssøvn er oplevet; nu vågner du til evigt liv på de evige boligers strande. ”Og der skal ikke længere findes nogen søvn. Guds og hans Sønners tilstedeværelse er foran jer, og I er for evigt hans tjenere; I har set hans ansigt, og hans navn er jeres ånd. Ingen nat skal være der; og de behøver ingen lys fra solen, for den Store Kilde og Center giver dem lys; de skal leve for altid og evigt. Og Gud skal tørre alle tårer fra deres øjne; døden skal ikke mere være til, ingen sorg eller klagen, ej heller vil der være mere smerte, for det som før var, er nu gået bort.”
2. Opgavecheferne
27:2.1 (300.1) Dette er den gruppe som fra tid til anden forordnes af den ledende supernaf, ”den oprindelige mønsterengel”, til at lede organisationen af alle tre klasser af engle: første, anden og tredje gradens. Supernaferne er som organisation helt selvstyrende og selvregulerende, med undtagelse af funktionerne af deres fælles leder, Paradisets første engel, som altid virker som leder for alle disse åndelige personligheder.
27:2.2 (300.2) Opgaveenglene har meget at gøre med de forherligede dødelige indbyggere i Paradiset inden disse antages til Finalitkorpset. Studier og undervisning er ikke den eneste beskæftigelse for dem som lander i Paradiset; tjeneste spiller også en vigtig rolle i den førfinalitiske uddannelseserfaring i Paradiset. Jeg har observeret, at når de opstigende dødelige har perioder med fritid så udviser de en forkærlighed for at omgås med reservekorpset af supernafiske opgavechefer.
27:2.3 (300.3) Når I opstigende dødelige når frem til Paradiset indebærer jeres sociale relationer en hel del andet end kontakt med en skarer af ophøjede og guddommelige væsener og med en velkendt mængde af forherligede dødelige kammerater. I må også omgås med over tretusinde forskellige klasser af Paradismedborgere, med de forskellige grupper af transcendentaler og med talrige andre typer af Paradis indbyggere, permanente og midlertidige, som ikke er åbenbaret på Urantia. Efter et længerevarende kontakt med denne mægtige intellekt i Paradiset, er det meget beroligende at omgås med sind af engletypen; de får tidens dødelige til at tænke på seraferne med hvilken de har haft en så lang kontakt og en så opfriskende forbindelse.
3. Etikettens fortolkere
27:3.1 (300.4) Jo højere op man stiger på livets skala desto mere opmærksomhed må man hæfte sig ved universets etik. Etisk opmærksom indebærer helt enkelt, at hvert individ erkender de rettigheder som hører til eksistensen af alle andre individer. Den åndelige etik overstiger imidlertid langt den dødelige og selv den morontielle opfattelse om person- og grupperelationer.
27:3.2