barcelona. Aarhus University Press

Читать онлайн книгу.

barcelona - Aarhus University Press


Скачать книгу
og roligt. Danskere uden kendskab til vildsvin bør dog nok holde sig fra dem, og i hvert fald ikke fodre dem, for det er forbudt og kan give bødestraf.

Image

      Jordbærtræet, der vokser i Collserola-parken, står indbydende med sine røde bær, der frister til at blive plukket og syltet som marmelade eller forvandlet til lækre snapse og likører ©Juan José Reigadas

      En status som naturpark betyder ikke, at området forbeholdes naturen, og at mennesket bliver en sjælden og ildeset gæst. Tværtimod kan man i Spanien få det indtryk, at et område udpeges som naturpark for at gøre det særlig attraktivt for de besøgende. Der bliver således ikke opsat adgang forbudt-skilte, men når parken skal fungere som grøn lunge for millionbyen Barcelona, siger det sig selv, at der kan blive indført restriktioner, så der eksempelvis lægges begrænsninger på mountainbikes og udstedes advarsler mod at forgribe sig på sjældne planter og dyr. De mange besøgende øger også brandfaren, da blot en enkelt henkastet flaske kan indfange solens stråler og sætte ild til underskoven. Men når der engang imellem brænder en stump skov, får stubbene lov at stå, og det overlades til skoven selv at regenerere sig, da det giver den mest forskelligartede skovrejsning. For på stubbe og stammer slår fuglene sig ned, og af frøene i deres fugleklatter kan træer, buske og planter spire frem. Til gengæld er overvågning og skånsom pleje af skoven til stadighed nødvendig, for eg, fyr og elm har deres naturlige fjender, og bliver angrebene for voldsomme, kan det være nødvendigt at gribe ind.

Image

      Det vrimler med vildsvin i Collserola-naturparken, så det er ikke et særsyn at se en flok på vejen, på udflugtsstedet, ja, helt ned til Barcelonas parker og legepladser kommer de for at lede efter pizzarester og anden junkfood

      En bypark afgrænses af fire veje, så man ret præcist kan fortælle, hvor den ligger. Her er det en overkommelig opgave at trimme naturen, så den bliver parklignende. Anderledes forholder det sig med en naturpark som Collserola. Det er bare et stort landskab, hvor man lader naturen passe sig selv og begrænser menneskets påvirkning så meget som muligt. Desuden må naturparken nødvendigvis brede sig over et større område for at give plads for dyr og planter. Således har Collserola ikke nogen bestemt adresse, så hvordan besøger man parken? Man kan tage på en skovtur et sted i skovene eller vælge at køre til et bestemt sted og undervejs se på de skovstrækninger og småbebyggelser, man kommer igennem. Begiver man sig til universitetsbyen Cerdanyola del Vallès, der ligger på den anden side af Collserola 15-20 kilometer fra Vallvidrera, vil man kunne se en forhistorisk iberisk bosættelse fra 550 til 300 f.Kr., hvor der for nylig er åbnet et museum om iberernes dagligliv, Museu Ibèric de Ca n’Oliver. I nærheden kan man ved Can Canaletes, et landhus fra det 16. århundrede, se en stump akvædukt, men forvent nu ikke en gammel romersk akvædukt, selv om den somme tider bliver omtalt som sådan, for bortset fra et lille stykke i selve Barcelona er der ikke spor tilbage af romernes akvæduktbyggeri her i området. Mellem de almindelige udflugtsmål finder man også levende spor af regionens nyere historie, når man pludselig har udsigt til en cementfabrik eller et stenbrud. Hist og her støder man på restauranter og udflugtssteder, der ofte ligger i forbindelse med en af de mange berømte fonts: naturlige kilder, der bliver ledt op af jorden og løber ud gennem et vandrør eller regulære anlæg til glæde for skovtursgæsterne. Man anslår, at der er omkring 250 fonts, nogle med borde og bænke til skovtursgæsterne. Den berømteste kilde er Font de la Budellera i nærheden af Vallvidrera, hvis vand efter sigende skulle være godt for mavesygdomme. De såkaldte ermitas, små kapeller eller kirker, maner til andagt og minder om fortidens behov for guddommelig støtte, når man færdedes uden for byens trygge omgivelser.

      noter

      bjerget

      Funicular de Tibidabo Går fra Plaça del Doctor Andreu.

      08035 Barcelona.

      Torre de Collserola Vallvidrera-tibidabo. 08017 Barcelona. Se www.torredecollserola.com.

      Parc d’Atraccions del Tibidabo Plaça Tibidabo 3-4. 08035 Barcelona. Se www.tibidabo.cat.

      byvandring

      I webshoppen hos Barcelonas turistbureau kan man købe sig ind på en række byvandringer i Barcelona. Det største turistkontor Image ligger på Plaça de Catalunya. 08002 Barcelona. Se turistbureauets hjemmeside www.barcelonaturisme.com for yderligere information. Se bcnshop.barcelonaturisme.com for webshoppen.

      mindesmærke Image

      Monument Homenatge a Picasso. Passeig de Picasso. 08003 Barcelona.

      museer

      Fundació Antoni Tàpies Image Åbent tirsdag-søndag kl. 10-19. Carrer d’Aragó 255. 08007 Barcelona.

      Se www.fundaciotapies.org.

      Fundació Joan Miró Image Åbent tirsdag-lørdag kl. 10-19 & søn- og helligdage kl. 10-14.30. Avinguda de Miramar 71. 08038 Barcelona. Se www.fundaciomiro-bcn.org.

      Museu Ibèric de Ca n’Oliver Carrer València 9.

      Cerdanyola del Vallès 08290.

      parkerne

      Parc Güell Carrer d’Olot. 08024 Barcelona.

      Jardins de Mossén Costa Llobera Image Carretera Miramar, 1. 08038 Barcelona.

      Jardi Botànic Image Carrer del Doctor Font i Quer 2. 08038 Barcelona.

      Parc de la Ciutadella Image Afgrænses af Passeig de Pujades, Passeig de Picasso, Passeig de la Circumval.laciò og Carrer de Wellington. 08003 Barcelona.

      Parc de Collserola Har man lyst til nemt og bekvemt at se Collserola, kan løsningen være at tage på en guidet cykeltur på Collserola-parkens højderyg. Turen inkluderer en guide, der fortæller om Barcelona, leje af cykel og øvrigt udstyr. Se www.barcelonaturisme.com/Collserola-Bike-Tour. Carretera Església 92. 08017 Barcelona.

      Se www.parcnaturalcollserola.cat.

      Parc de Joan Miró Image Afgrænses af Carrer d’Aragó og Carrer de Tarragona. 08015 Barcelona.

      Parc del Laberint d’Horta Hunde, rulleskøjter, cykler og deslige er forment adgang, da man ønsker at bevare haven som en fredelig naturoplevelse. Passeig dels Castanyers 1. 08035 Barcelona.

      Pavelló Mies van der Rohe Image Avinguda Francesc Ferrer i Guàrdia 7. 08038 Barcelona.

      stadion

      Estadi Olímpic Lluís Companys Image Avinguda de l’Estadi


Скачать книгу