Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup
Читать онлайн книгу.
tydeligt at se, at de største forskelle findes på fire spørgsmål, der var relativt svære for grundskoleeleverne (under 60% rigtige i grundskolen, spørgsmål 6, 11, 5 og 14). Rigtighedsprocenten på disse fire spørgsmål er nu lige så stor som på gennemsnittet af samtlige spørgsmål. De mindste forbedringer (i procentpoint) opnås på spørgsmål 9 og 10, der for begge aldersgruppers vedkommende er relativt vanskelige spørgsmål. I procent er der dog tale om en stor forbedring på spørgsmål 9.
Som sådan er der ikke nogen entydig konklusion på disse tal. De afspejler klart, at der sker en betydelig udvikling i kundskaber og færdigheder, men i hvilken forstand 88,8% eller de 62,7% er tilfredsstillende resultater eller ej kan ikke entydigt besvares. Selv om gymnasieeleverne har en særdeles høj rigtighedsprocent, hvilket jo umiddelbart er det mest iøjnefaldende, kan man således med lige så stor ret vælge at hæfte sig ved, at eleverne allerede i 8. klasse klarer testen udmærket.
Sammenlignelighedsproblemer – alder og dækningsgrad
I relation til de internationale sammenligninger i denne undersøgelse er der en række problemer, der stiller sig som særligt vigtige at kommentere. Disse er især vigtige, hvis man læser de internationale resultater som opgørelser over, hvilke lande der klarer sig bedst på forskellige områder, da der i givet fald er en række omstændigheder, som man bør være opmærksom på.
Som sådan er det et tilbagevendende problem, i hvilken forstand de komparative internationale undersøgelser er udtryk for “retfærdige sammenligninger”. I den internationale rapport vedrørende “upper secondary students” tager IEA mange velbegrundede forbehold over for det betimelige i en direkte sammenligning. IEA fremhæver især problemer med forskelle i de deltagende landes aldersgrupper, idet respondenternes gennemsnitsalder varierer temmelig meget. Dertil kommer, at der ikke i alle tilfælde er tale om samme klassetrin. Også forskelle i sammensætningen af de deltagende landes stikprøver spiller en rolle.
Eftersom vi også i de følgende kapitler vil bringe de vigtigste tabeller fra IEAs internationale rapport, forekommer det relevant at præsentere de pågældende problemer lidt mere detaljeret. Som udgangspunkt kan man i øvrigt sige, at problemstillingen er mest relevant i forhold til IEAs kognitive test, hvor der jo testes vedrørende respondenternes faglige niveau. Når man sammenligner fagligt niveau, er det jo klart, at det kan opfattes som “uretfærdigt” at sammenligne elever, der ikke er sammenlignelige vedrørende alder/klassetrin. På en række andre dimensioner af mere holdningspræget art er det mere diskutabelt, hvad eksempelvis “alder” egentlig har af indflydelse. Eftersom der kan konstateres en del statistiske sammenhænge mellem kundskabsniveau og forskellige holdninger, er det dog klart, at der også på andre områder af undersøgelsen kan være problemer med at sammenligne forskellige lande uden at tage højde for forskelle i de enkelte landes stikprøver.
Aldersproblemet
Som allerede antydet er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på forskellene i (gennemsnits)alder mellem forskellige landes stikprøver.
I alle internationale komparative undersøgelser på uddannelsesområdet er det et tilbagevendende problem, at der i forskellige skolesystemer er forskelligt skolestarttidspunkt. Derfor ender det altid med at være et stridspunkt, om man skal sammenligne elever, der er lige gamle, men går på forskellige klassetrin, eller om man skal sammenligne elever på samme klassetrin, men som ikke er lige gamle. Spørgsmålet er altså, om man skal sammenligne efter biologisk alder eller efter skolealder. Ud fra en tankegang om retfærdighed kan der argumenteres for begge synspunkter. Man kan interessere sig for, hvad elever af en bestemt alder ved og kan, eller man kan interessere sig for, hvad de ved og kan på et bestemt sted i deres uddannelsesforløb. Det fremhæves ofte som et problem, at børn i mange lande starter skole lidt tidligere end i Danmark. Sammenligner man efter alder, vil børn i andre lande ofte have et års skolegang mere end danske børn med samme alder.
Problematikken giver altid anledning til kritiske bemærkninger, når fortalere for det ene synspunkt kritiserer modparten for at drage forhastede slutninger.
Om alder i den danske stikprøve
Som det fremgår af de internationale tabeller for skalascores (jf. tidligere), er den danske stikprøve den ældste (i gennemsnit), selv om der er blevet testet på samme klassetrin i Danmark som i hovedparten af de andre lande. Danmarks gennemsnit er 19,4 år mod det internationale gennemsnit på 17,9 år. Tager man de andre lande, der har testet på klassetrin 12, er gennemsnittet dog lidt højere, nemlig 18,2 år. Tager man højde for den relativt sene skolestart i Danmark og de særlige forhold omkring et antal voksne elever på dansk hf, er der ikke tale om en uventet forskel. Når Danmark får et ret højt aldersgennemsnit, skyldes det formodentlig også, at nogle elever vil have taget 10. klasse. Der kan naturligvis også tænkes andre grunde. I betragtning af, at Danmark i undersøgelsen af 9.-klasserne (der blev testet på samme tidspunkt på kalenderåret) havde et aldersgennemsnit på 15,8 år, er 19,4 år i gennemsnit under alle omstændigheder et nogenlunde forventeligt resultat. Selv om der gives fornuftige forklaringer på aldersgennemsnittet, skal man naturligvis medtænke den eventuelle betydning af de danske elevers relativt høje alder i sammenligninger med andre lande. Umiddelbart forekommer det dog mindst lige så vigtigt at være opmærksom på, om der testes på 12. klassetrin (8 lande) eller 11. klassetrin (5 lande). Kun Letland har testet 10. klassetrin, hvilket naturligvis betyder meget for Letlands resultater.
Alder og skoletype i Danmark
Ser man alene på de danske elever i alment gymnasium, er deres gennemsnitsalder 18,7 år, hvilket faktisk er lavere end Sveriges samlede gennemsnit på 18,9 år og ikke voldsomt meget over det norske gennemsnit på 18,1 år. Præcis det samme kan siges om htx, der også har et aldersgennemsnit på 18,7 år. Hf-eleverne har klart det højeste gennemsnit med 19,5 år. Når det gælder det almene gymnasium og htx alene, ligner det danske aldersgennemsnit således i høj grad det samlede internationale gennemsnit og er meget tæt på det internationale gennemsnit for de øvrige lande, der tester på klassetrin 12, idet disse øvrige lande har et gennemsnit på 18,2 år. På disse to skoletyper har vi således rent faktisk ramt den gruppe af 18-årige, der i udgangspunktet var et internationalt omdrejningspunkt, selv om det ikke var noget egentligt krav (jf. tidligere om de internationale regler for stikprøveudtagelse og definition).
| Skole | Aldersgennemsnit |
| Alment gymnasium | 18,7 |
| Hf | 19,5 |
| Hhx | 19,2 |
| Htx | 18,7 |
Det skal hertil bemærkes, at IEA har valgt kun at udregne helt præcis alder for elever på maks. 24 år. Det er der som sådan ikke blevet givet nogen forklaring på, men formodentlig har man antaget, at der ikke ville kunne forekomme ældre elever, af hvilken grund man ikke har taget højde for at skulle beregne det. I det danske datamateriale er der således 37 elever, som er 25 år eller ældre. Langt de fleste af disse går på hf, men også hhx har en andel af disse ældre elever, hvoraf en enkelt er næsten 50 år. Især på hf er aldersgennemsnittet således reelt en smule højere, end det fremgår af tabellen ovenfor.
Om at korrigere for alder internationalt
I de internationale sammenligninger er man naturligvis ikke opmærksom på denne type detaljerede oplysninger om alder, men interesserer sig udelukkende for de enkelte landes gennemsnit.
I en del tilfælde er eleverne i de andre lande således gennemsnitligt 1 til 2 år yngre end de danske. Også i de lande, der tester på samme klassetrin, er gennemsnitsalderen som sagt noget lavere end i Danmark. I IEAs rapport gøres der meget ud af at påpege de deraf følgende vanskeligheder med direkte sammenligninger mellem lande. IEA forsøger også at “korrigere” for betydningen af aldersgennemsnittet ved at se på de enkelte landes aldersgennemsnit i forhold til de enkelte landes gennemsnitsscores på skalaen for kundskaber og færdigheder. Resultatet ser således ud (Amadeo et al. 2002):