Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup
Читать онлайн книгу.
andet konkludere, at Danmark stort set ligger, hvor Danmark “bør” ligge, hvis man tager populationens gennemsnitsalder i betragtning. Ved at påvise at andre lande også ligger, hvor de “bør” ligge, hvis man tager alderen i betragtning, kan det således tilsyneladende sandsynliggøres, at en række lande kan siges at være relativt mere ens, end deres forskelle i testresultat antyder i sig selv. Man kan sige, at man “korrigerer” testresultatet for alder for dermed at få en retfærdigere sammenligning. Afstanden til stregen indikerer resultatets karakter. Lande, der ligger klart over stregen, klarer sig bedst i forhold til det “forventede” for aldersgruppen.
Selv om en sådan alderskorrigeret sammenligning umiddelbart forekommer ret plausibel, er det imidlertid også en noget forsimplet måde at analysere på. I det følgende har vi forsøgt at se lidt nærmere på fænomenet alder i det internationale datasæt. I stedet for at opgøre det efter landenes gennemsnit har vi set på samtlige enkeltrespondenter. For den samlede internationale population kan man således opgøre følgende gennemsnitsscores for forskellige aldersgrupper opgjort efter respondenternes alder i antal hele år. Der er igen tale om resultatet for kombinationsskalaen for kundskaber og færdigheder.
| Alder | N | Gennemsnitsscore |
| 16 | 7945 | 117,5 |
| 17 | 17518 | 117,5 |
| 18 | 11150 | 117,8 |
| 19 | 3499 | 118,7 |
| 20 | 830 | 118,1 |
| 21 | 211 | 117,4 |
| 22 | 69 | 119,5 |
Selv om tabellen umiddelbart synes at bekræfte, at der er en vis sammenhæng mellem stigende alder og stigende score, viser den også, at det tilsyneladende ikke er helt entydigt og under alle omstændigheder meget beskedent. De 16-, 17- og 18-årige er stort set lige dygtige. De 19-årige er lidt dygtigere end de 20-årige, og de (få) 21-årige klarer sig dårligst af alle (selv de 17-årige har et højere gennemsnit). De (meget få ) 22-årige er dog de dygtigste, men der er ikke nogen meget klar sammenhæng mellem alder og testresultat. På individniveau er der med andre ord stort set ingen sammenhæng. Forskellen mellem 117 og 118 svarer stort set til en forskel i rigtighedsprocent på 1%. Med andre ord får man en meget klar indikation af, at forskellene mellem lande netop ikke entydigt kan forklares med alder!
På sin vis er disse resultater ganske interessante, eftersom der i udgangspunktet kan være meget gode grunde til at antage, at elevernes dygtighed ville være meget afhængig af alder. På undersøgelsens område kan der jo siges at være tale om former for kundskaber og færdigheder, der også erhverves mange andre steder end i skolen. Det er derfor rimeligt at have som formodning, at forskellige aldersgruppers resultater kan tilskrives en generel modenhedseffekt og eksempelvis ses som en effekt af, at man med begyndende voksenalder (og dertil knyttede rettigheder og pligter af samfundsmæssig art) typisk vil have en stigende interesse for politik og større viden om politik. Eksempelvis kunne en sådan effekt opstå i forbindelse med erhvervelse af stemmeret. Argumenter og antagelser af den type forekommer således ofte i IEAs rapport som bud på forklaringer af (den påståede) sammenhæng mellem alder og score.
Om at korrigere for alder i Danmark
Ser man lidt nærmere på sammenhængen mellem alder og testscore (samlet skala for kundskaber og færdigheder), er der i Danmark rent faktisk tale om sammenhæng, men det er vel at mærke en negativ sammenhæng. Her illustrerer vi det blot med en simpel tabel med gennemsnitsresultatet for forskellige alderstrin.
| Alder | N | Gennemsnit |
| 17 | 57 | 128,1 |
| 18 | 808 | 136,6 |
| 19 | 1226 | 133,2 |
| 20 | 419 | 130,5 |
| 21 | 88 | 125,9 |
Som det fremgår, er de absolut dygtigste danske elever rent faktisk de 18-årige, hvorefter den gennemsnitlige dygtighed falder med stigende alder! Det hænger sammen med, at hovedparten af de 18-årige går i det almene gymnasium, og eleverne derfra har gennemsnitligt de bedste resultater på kundskabs- og færdighedstesten. Dette understreger igen den enkle pointe, at man ikke kan konkludere, at man alene i kraft af alder bliver dygtigere, men at det afhænger af mange andre ting (herunder type af skolegang).
Alder, skoletype og kundskabsniveau i Danmark
Hvis man deler den danske population op efter skoletype, er sammenhængen mellem alder og score imidlertid heller ikke positiv inden for de enkelte skoletyper, hvad der jo er endnu mere interessant.
Nedenfor illustreres forholdet mellem alder og kundskabsniveau opdelt på de forskellige danske skoletyper i undersøgelsen. Der er i dette tilfælde tale om en skala for det samlede resultat af kundskaber, færdigheder samt kundskaber og færdigheder om økonomi. Altså for den samlede test. Denne skala benyttes som omtalt ikke internationalt, men er her anvendt til sammenligning af skoletyperne for at få den samlede faglige test med i billedet. Der er tale om vægtede procenttal.
Det er interessant at se, at 18-årige gymnasieelever opnår hele 140,5 i skalascore, og dermed klarer sig bedre end de ældre gymnasieelever. De opnår den absolut højeste gennemsnitsscore, og det er både i dansk og i international sammenhæng et meget flot resultat. Det hænger (formodentlig) sammen med, at man her har fat i den gruppe elever, som har bevæget sig direkte fra 9. kl. til det almene gymnasium og således er kommet i 3.g på mest direkte vis.
Gymnasieeleverne bliver helt entydigt mindre og mindre dygtige, jo ældre de er. For de øvrige skoletypers vedkommende, ses der heller ikke nogen positiv sammenhæng mellem alder og score, men dog heller ikke entydigt en negativ sammenhæng. I hhx er de 18-årige dog de dygtigste. Kun på hf er de ældste respondenter med lille margin de dygtigste, men i øvrigt er der på hf ingen egentlig forskel på 18-, 19- eller 20-åriges resultater. Med andre ord findes den påståede sammenhæng mellem alder og kundskabsniveau slet ikke i Danmark. Hverken i stikprøven som helhed eller i delstikprøverne efter skoletype.
Når de ældste elever klarer sig relativt dårligt, hænger det formodentlig sammen med, at mange af de lidt ældre elever af en eller anden grund har været længere undervejs for at komme til det givne niveau i uddannelsessystemet. Det kan med andre ord formodes, at der ofte vil være tale om relativt mindre fagligt stærke elever, således som tallene jo illustrerer. Forestillingen om, at kundskabsniveau per definition følger alder kan med andre ord dokumenteres slet ikke at være rigtig i Danmark. Dette har ganske stor betydning for forståelsen af resultaterne og for alders betydning for internationale sammenligninger. Det sidste skal illustreres konkret i det følgende med et par eksempler.
Om at korrigere for alder – et norsk eksempel
I den norske rapport (Mikkelsen et al. 2002, s. 83f) har man også forsøgt sig med en aldersrelateret fremskrivning af testresultatet. Man har i den forbindelse især interesseret sig for den delmængde af de norske elever, der går i et skolesystem, som er sammenligneligt med den danske gymnasieskole (såkaldt “allmenfag” i Norge). Dette for at se, på hvilket niveau disse elever (i henhold til logikken bag IEAs alderskorrigerede scores) ville have placeret sig, hvis de havde været et år ældre. Da de norske respondenter er yngre end de danske og svenske, forsøger man med andre ord at tilvejebringe en “alderskorrigeret” sammenligning med Danmark og Sverige. Resultatet af denne øvelse bliver, at de norske elever (aldersgennemsnit 18,1 år) “fremskrevet til 19-årige” angiveligt er lidt bedre end de danske og svenske respondenter. Selv om intentionen bag denne analyse er fornuftig nok, bliver konklusionen alligevel meningsløs, eftersom der som påvist ikke er nogen simpel sammenhæng mellem alder og resultat i Danmark. I den norske rapport konstateres det således, at norske elever,