Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен
Читать онлайн книгу.
STEMME FRA FLOKKEN
Slo han fanden ihjæl?
Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.
Og smeden – ?
Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldri venner.
(Almindelig latter.)
Den ræglen er god!
Den er snart hans beste!
Tror I, jeg digter ihob?
Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfar —
Løgn! Det er hændt med mig!
Det er jo alting.
(med et slæng)
Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.
(Skoggerlatter igen.)
Peer, rid lidt i luften!
Ja, kære Peer Gynt —
I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!
Nu er han rivende gal.
De fæ!
Storskryder
Løgnhals
(truer mod dem)
Ja vent, skal I se!
(halvdrukken)
Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!
En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!
(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter.)
(tæt inved ham)
Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?
(kort)
Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar’, jeg.
Så har du vel også usynligheds-kuften?
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(Vender sig fra ham. Solvejg går over tunet med Helga ved hånden.)
(mod dem; det lysner i ham)
Solvejg! Å, det er godt du kommer!
(Griber hende om håndledet.)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!
Slip mig!
Hvorfor?
Du er så vild.
Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!
Tør ikke.
Hvorfor?
Nej, du har drukket.
(Går bortover med Helga.)
Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, – en og hver!
(puffer ham med albuen)
Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?
(tankestredt)
Bruden? Hvor er hun?
På stabburet.
Nå.
Å, du Peer Gynt, du får friste på!
Nej, du får væew min hjælp foruden.
(En tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)
Ingrid på stabburet?
(nærmer sig Solvejg)
Har du betængt dig?
(Solvejg vil gå; han træder ivejen.)
Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.
(hastig)
Det gør du ikke; det er ikke sandt!
Jo! Og så er jeg ldt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!
Tør ikke nu, om jeg vilde!
Hvem er du ræd for?
Mest for faer.
Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Havd? – Nå svar!
Hvad skal jeg svare?