Er jeg virkelig kent – ?

      Fortolkernes kejser – på selve fundamentet!

      Schafmann, sig mig, hvor er direktøren?

      Kørt ud imorges længe før dag.

      Jeg tror der er hændt ham en ærgerlig sag;

      thi nat —

      Hys, stille; der er han ved døren!

      I sanhed, en yderst begavet mand;

      næsten alt, hvad han siger, går over ens forstand.

      Så dette her er de lærdes klub?

      Her vil De finde den, rub og stub; —

      de halvfjerdsindstyve fortolkeres kreds;

      den er nylig forøget med hundre og treds —

      Mikkel, Schlingelberg, Schafmann, Fuchs, —

      ind i burene med jer fluks!

      Vi?

      Hvem ellers? Afsted, afsted!

      Når verden snurrer, så snurrer vi med.

      I kan slutte jer til resten, – jeg siger ikke mer.

      Men, bedste herr doktor og direktør – ?

      Ingen af delene! Jeg var det før – .

      Herr Peer, kan De tie? Jeg må give mig luft —

      Hvad er det?

      Lov mig, De ikke vil skælve.

      Jeg skal prøve —

      Den absolutte fornuft

      afgik ved døden i aften kl. 11.

      Gud fri mig – !

      Ja, det er yderst beklageligt.

      Og i min stilling, ser De, er det dobbelt ubehageligt;

      thi denne anstalt gjaldt lige til det sidste

      for en dårekiste.

      En dårekiste!

      Ikke nu, forstår De!

      Nu skønner jeg stedet!

      Og manden er gal; – og ingen ved det!