Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
således er de samordnet og associerede i administrationen af et lokalunivers i tid og rum.
34:0.3 (374.3) Disse Døtreånder har del i den Uendelige Ånds væsen, men de kan ikke fungere samtidigt i arbejdet med fysisk skabelse og med åndelig tjeneste. I den fysisk skabelse tilvejebringer Universets Søn mønstret mens Universets Ånd igangsætter materialisationen af fysiske realiteter. Sønnen opererer med styrkemønstrer men Ånden forvandler disse energiskabelser til fysiske substanser. Skønt det på mange måder er svært at beskrive den Uendelige Ånds tidlige univers tilstedeværelse som en person, er Åndepartner for Skabersønnen, ikke desto mindre personlig og har altid fungeret som et tydeligt særskilt individ.
1. Personaliseringen af den skabende ånd
34:1.1 (374.4) Efter færdiggørelse af den fysiske organisering af en stjerne- og planetklynge og efter etablering af energi kredsløbene af superuniversets styrkecentrer, efterfølgende dette indledende arbejde med skabelse er udført af den Uendelige Ånds repræsentanter, som virker gennem og under ledelse af hans skabende fokusering i lokaluniverset, så går Mikael sønnens proklamation ud, om at livet skal projekteres i det nylige organiserede univers. Efter at Paradiset har erkendt denne hensigtserklæring, indtræffer der en reaktion af godkendelse i Paradistreenigheden, hvorefter den Mesterånd i hvis superunivers denne nye skabelse undergår organisering forsvinder ind i Guddommenes åndelige lys. Imens nærmer de andre Mesterånder sig denne Paradisguddommenes centrale bolig, og senere, når den guddomsomfavnet Mesterånd træder frem for sine kolleger indtræffer det som kaldes for et ”primær udbrud”. Dette er et enormt åndeligt lysglimt, et fænomen som klart som kan skelnes så langt borte som i det omhandlende superunivers hovedkvarter, og samtidig med denne lidt forstået opfattelse af treenighedsmanifestation indtræffer en betydelig forandring i naturen af tilstedeværelse og styrken i den Uendelige Ånds skabende ånd som er bosiddende i det omhandlende lokalunivers. Som svar på disse paradisfænomener personaliseres der øjeblikkelig i tilstedeværelsen af Skabersønnen en ny personlig repræsentation af den Uendelige Ånd. Dette er den Guddommelige Minister. Skabersønnens individualiserede Skabende Åndehjælper som er blevet hans personlige skabende medarbejder, lokaluniversets Moderånd.
34:1.2 (375.1) Fra og gennem denne nye personlige udskillelse fra Samforeneren udgår de etablerede strømme og anviste kredsløb af åndekraft og åndelig indflydelse som er bestemt til at gennemstrømme alle verdener og væsener i dette lokalunivers. I virkeligheden er denne nye og personlige tilstedeværelse kun en omformning af den præ-eksisterende og mindre personlige medarbejder til Sønnen i hans tidligere arbejde med organisering af det fysiske univers.
34:1.3 (375.2) Dette er med nogle få ord beretningen om et uhørt stort drama, men det er næsten alt som kan berettes om disse betydningsfulde hændelser. De er øjeblikkelige, uudgrundelige og ufattelige; hemmeligheden med teknikken og fremgangsmåden ligger i Paradistreenighedens familie. Der er kun en ting vi er sikker på: Åndetilstedeværelsen i lokaluniverset under tiden for den rent fysiske skabelse eller organisering var ufuldstændig differentieret fra den Uendelige Ånd i Paradiset; hvorimod, efter at den overvågende Mesterånd atter åbenbarer sig fra Gudernes hemmelige omfavnelse og efter lysglimtet af åndelig energi, forandres den lokale manifestation af den Uendelige Ånd pludseligt og fuldstændigt til den personlige lighed med Mesterånden som befandt sig i forvandlende forbindelse med den Uendelige Ånd. Lokaluniversets Moderånd får således en personlig natur som er farvet af naturen hos Mesterånden i superuniverset for det omhandlende astronomiske forvaltningsområde.
34:1.4 (375.3) Denne personaliserende tilstedeværelse af den Uendelige Ånd, lokaluniversets Skabende Moderånd, er i Satania kendt som den Guddommelige Minister. For alle praktiske hensigter og åndelige formål er denne manifestation af Guddommen et guddommeligt individ, en åndeperson. Og som sådan er hun kendt og agtet af Skabersønnen. Det er gennem denne lokalisering og personalisering af den Tredje Kilde og Center i vores lokalunivers, at Ånden senere kan blive så underlagt Skabersønnen, at det er om denne Søn at man i sandhed kan sige ” Al magt i himlen og på jorden er betroet ham”.
2. Den guddommelige ministers væsen
34:2.1 (375.4) Efter at have gennemgået en tydelig personlighedsforvandling på tidspunktet for livets skabelse fungerer den Guddommelige Minister son en person og samarbejder på en meget personlig måde med Skabersønnen hvad angår planlægningen og forvaltningen af de omfattende anliggender i deres lokale skabelse. For mange væsentyper i universet kan selv denne repræsentation af den Uendelige Ånd synes ikke at være helt personlig under tidsaldrene før Mikaels sidste overdragelse; men efterfølgende Skabersønnens ophøjelse til en Mestersøns suveræne autoritet forstærkes de personlige egenskaber hos den Skabende Moderånd i en sådan grad, at hun kan genkendes som en person af alle individer som kommer i kontakt med hende.
34:2.2 (375.5) Fra sin tidligere association med Skabersønnen har Universets Ånd alle den Uendelige Ånds egenskaber for fysisk kontrol, inklusiv fuld evne til antityngdekraft. Efter at Universets Ånd har opnået personlig status udøver hun den samme uindskrænket og fuldstændige kontrol af sindstyngdekraften i lokaluniverset som den Uendelige Ånd ville gøre ved personlig tilstedeværelse.
34:2.3 (375.6) I hvert lokalunivers fungerer den Guddommelige Minister i overensstemmelse med naturen og de medfødte karakteristika hos den Uendelige Ånd, således som de legemliggøres i en af de Syv Mesterånder i Paradiset. Selvom der findes en grundlæggende ensformighed i karakteren hos alle universets ånder, findes der også en funktionel forskellighed som bestemmes af deres oprindelse hos en af de Syv Mesterånder. Denne forskellighed i oprindelse er forklaringen på, at lokaluniversernes Moderånder fungerer på forskellige måder i forskellige superuniverser. Men i spørgsmålet om alle væsentlige åndelige egenskaber er disse Ånder identiske, lige åndelige og helt og aldeles guddommelige, uden hensyn til superuniversernes differentiering.
34:2.4 (376.1) Den Skabende Ånd er medansvarlig med Skabersønnen i produktionen af verdnernes skabte væsener og hun svigter aldrig Sønnen i anstrengelserne med at opretholde og bevare disse skabelser. Livet tildeles og vedligeholdes gennem den Skabende Ånds formidling. ”Du udsender din Ånd og de bliver skabt. Du fornyr jordens overflade.”
34:2.5 (376.2) Ved skabelsen af et univers med intelligente væsener fungerer den Skabende Moderånd først indenfor universets perfektions sfære og samarbejder med Sønnen i skabelsen af den Klare Morgenstjerne. Senere nærmer Åndens efterkommere sig i stigende grad klasserne af skabte væsener på planeterne, ligesom Sønnerne synker i grad fra Melkisedekerne til de materielle Sønner, som faktisk tager kontakt med verdnernes dødelige. I den senere evolution af dødelige væsener formidler Livsbærernes sønner den fysiske krop, fabrikeret af det eksisterende organiserede materiale i verden, mens Universets Ånd bidrager med ”livsånden”.
34:2.6 (376.3) Selvom det syvende segment i storuniverset i mange henseender kan være ganske langsom i udvikling ser betænksomme forskere af vores problem frem til en overordentlig velafbalanceret skabelse udvikler sig under de kommende tidsaldre. Vi forudser denne høje grad af symmetri i Orvonton fordi den Ånd som leder dette superunivers er lederen af Mesterånderne i det høje, en åndeintelligens som legemliggjort i den balanceret forening og perfekte koordinering af særtrækkene og karakteren hos alle tre evige Guddomme. Vi er langsomme og bagud i forhold til de andre sektorer, men vi kan uden tvivl forvente os en transcendent udvikling og en enestående opnåelse en gang under fremtidens evige tidsaldre.
3. Sønnen og ånden i tid og rum
34:3.1 (376.4) Den Evige Søn eller den Uendelige Ånd er hverken begrænset eller betinget af tid eller rum, men de fleste af deres efterkommere er det.
34:3.2 (376.5) Den Uendelige Ånd gennemstrømmer alt rum og bebor evighedens cirkel. I sine personlige kontakter med tidens børn må den Uendelige Ånds personligheder ofte tage tidselementet i betragtning, men ikke så meget med rummet. Mange former for sindsudøvelse ignorerer rummet men medfører en tidsforskydning ved koordineringen af forskellige niveauer af virkelighed i universet. En Enlig Budbringer er