Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
privilegier er en Skabende Ånd helt og fuldstændig uafhængig af rummet, men ikke af tiden. Der er ingen specialiseret personlig tilstedeværelse af denne Universånd på hverken konstellationernes eller systemernes hovedkvarter. Hun er ligelig og diffust til stede overalt i sit lokalunivers og er derfor netop lige bogstaveligt og personligt til stede i en verden som i en anden.
34:3.4 (376.7) Kun hvad angår tidselementet er en Skabende Ånd i en vis grad begrænset i sin tjeneste i universet. En Skabersøn handler øjeblikkelig overalt i sit univers men den Skabende Ånd må regne med tiden i den universelle sindstjeneste, undtagen hvis hun bevidst og med forsæt benytter sig af de personlige privilegier som Universets Søn har beføjelser over. Ved ren åndelig funktion virker den Skabende Ånd også uafhængig af tiden, såsom i hendes samarbejde med den hemmelighedsfulde afspejlningsaktivitet i universet.
34:3.5 (377.1) Skønt den Evige Søns kredsløb for åndetyngdekraft fungerer uafhængig af både tid og rum, så er det ikke alle af Skabersønnens funktioner som er undtaget fra begrænsninger i rummet. Hvis man udelukker hændelserne i de evolutionære verdner, så synes disse Mikael Sønner at kunne virke relativt uafhængig af tiden. En Skabersøn handicappes ikke af tiden, men han betinges af rummet; han kan ikke personlig være to steder samtidig. Mikael fra Nebadon handler tidløst indenfor sit eget univers og med hjælp af afspejlingen praktisk taget også indenfor superuniverset. Han kommunikerer tidløst direkte med den Evige Søn.
34:3.6 (377.2) Den Guddommelige Minister er Skabersønnens forståelsesfulde hjælper, som gør det muligt for ham at overvinde og kompensere for sine iboende begrænsninger med hensyn til rummet, for når disse to fungerer i administrativ forening er de praktisk taget uafhængig af tid og rum indenfor grænserne for deres lokale skabelse. Derfor, således som man i praksis kan observere overalt i et lokalunivers, så fungerer Skabersønnen og den Skabende Ånd sædvanligvis uafhængig af både tid og rum eftersom de begge, henholdsvis har den enes uafhængighed af tid og den andens uafhængighed af rummet til rådighed.
34:3.7 (377.3) Kun absolutte væsener er uafhængige af tid og rum i absolut betydning. Majoriteten af den Evige Søns eller den Uendelige Ånds underordnede personer er afhængig af både tid og rum.
34:3.8 (377.4) Når en Skabende Ånd bliver ”rumbevidst” forbereder hun sig på at anerkende et begrænset ”rumområde” som sit, et rige indenfor hvilket hun kan være rumfri i modsætning til et andet rum som hun er betinget af. Man er kun fri til at vælge og handle indenfor det område som ens bevidsthed omfatter.
4. Kredsløbene i lokaluniverset
34:4.1 (377.5) Der findes tre særskilte åndekredsløb i lokaluniverset Nebadon:
34:4.2 (377.6) 1. Skabersønnens overdragelsesånd, Talsmanden, Sandhedsånden.
34:4.3 (377.7) 2. Den Guddommelige Ministers åndekredsløb, Helligånden.
34:4.4 (377.8) 3. Kredsløbet for intelligens tjeneste, herunder de syv tilknyttede sindsånders mere eller mindre forenede aktiviteter med forskellige funktioner.
34:4.5 (377.9) Skabersønnerne er udstyret med en ånd som er til stede i universet og som på mange måder er overensstemmende med de i Paradisets stationerede Syv Mesterånders ånd. Dette er Sandhedens Ånd som udøses over en verden af en overdraget Søn efter at han har fået åndelig ejendomsret til denne verden. Denne overdragne Talsmand er den åndelige kraft som vedvarende trækker alle sandhedssøgende mod ham som er sandhedens personifikation i lokaluniverset. Denne ånd er en medfødt egenskab hos Skabersønnen, og den udgår fra hans guddommelige natur præcis ligesom mesterkredsløbene i storuniverset stammer fra Paradisguddommenes personlighedstilstedeværelse.
34:4.6 (377.10) Skabersønnen kan komme og gå; hans personlige tilstedeværelse kan være i lokaluniverset eller andetsteds; Sandhedens Ånd fungerer dog uforstyrret, for selvom denne guddommelige tilstedeværelse stammer fra Skabersønnens personlighed, så er den funktionelt centreret i den Guddommelige Ministers person.
34:4.7 (378.1) Universets Moderånd derimod forlader aldrig lokaluniversets hovedkvartersverden. Skabersønnens ånd kan fungere, og gør det også, uafhængig af Sønnens personlige tilstedeværelse, men dette gælder ikke for hendes personlige ånd. Den Guddommelige Ministers Helligånd ville ophøre med at fungere såfremt hendes personlige tilstedeværelse blev flyttet fra Salvington. Hendes åndetilstedeværelse synes at være fast forankret i universets hovedkvartersverden, og det er netop dette faktum som gør det muligt for Skabersønnens ånd at fungere uafhængig af, hvor Sønnen befinder sig. Universets Moderånd virker som universets fokus og -centrum for Sandhedsånden samt for hendes egen personlige indflydelse, Helligånden.
34:4.8 (378.2) Skaberen Fader-Sønnen og den Skabende Moderånd bidrager begge på forskellig måde til sindsbegavelsen hos deres børn i lokaluniverset. Den Skabende Ånd overdrager imidlertid ikke sind førend hun er udstyret med personlige rettigheder.
34:4.9 (378.3) De superevolutionære personlighedsklasser i et lokalunivers er begavet med lokaluniversets type af superuniversets sindsmønster. Den menneskelige og lavere end menneske stående klasser fra det evolutionære liv er begavet med de bistående ånders type af sindstjeneste.
34:4.10 (378.4) De syv bistående sindsånder er skabt af et lokalunivers Guddommelige Minister. Disse sindsånder ligner hinanden i karakter men forskellig i deres evner, og de har alle lige del i naturen hos Universets Ånd selvom de næppe kan anses som værende personligheder som kan adskilles fra deres Moderskaber. De syv sindshjælpere har fået følgende navne: visdommens ånd, tilbedelsens ånd, rådets ånd, kundskabens ånd, modets ånd, forståelsens ånd, intuitionens, den hurtige opfattelsens ånd.
34:4.11 (378.5) Disse er ”Guds syv ånder”, ”som lamper brænder foran tronen”, som profeten så i visionens symboler. Men han så ikke de fireogtyve vagters troner rundt omkring disse adjudant sindsånder. Denne redegørelse repræsenterer en sammenblanding af to præsentationer, hvoraf den ene henfører til universets hovedkvarter og den anden til systemets hovedstad. De fireogtyve ældstes troner findes i Jerusem, hovedkvarteret i jeres lokalsystem af beboede verdner.
34:4.12 (378.6) Det var imidlertid om Salvington at John skrev: ”Og fra tronen udgik lyn og torden og stemmer” - universets udsendelser til lokalsystemet. Han så også lokaluniversets væsener for retningsvisende kontrol, hovedkvartersverdens levende kompasser. Denne retningsbestemte kontrol i Nebadon opretholdes af Salvingtons fire kontrolskabninger, som virker over universets kredsløb og dygtigt assisteret af den første fungerende sindsånd, intuitionens hjælper, den ” hurtige opfattelsens” ånd. Beskrivelsen af disse fire væsener - på dansk kaldt vilddyr - er blevet bedrøveligt spoleret, de er enestående smukke og udsøgte i deres statur.
34:4.13 (378.7) Kompassets fire verdensretninger er universelle og iboende i livet i Nebadon. Alle levende væsener har kropsenheder som er følsomme for og reagerer på disse retningsvisende strømme. Disse væsen kreationer duplikeres ned fra universet til de enkelte planeter og i samarbejde med verdnernes magnetiske kræfter aktiverer de mængderne af mikroskopiske legemer i den animalske organisme, så disse retningsvisende celler altid peger mod nord og syd. Således er retningssansen for altid fikseret hos universets levende væsener. Menneskeheden er ikke helt uvidende om denne sans. Disse organer blev for første gang observeret på Urantia omkring tiden for denne beretning.
5. Åndens tjeneste
34:5.1 (379.1) Den Guddommelige Minister samarbejder med Skabersønnen i udformningen af liv og skabelsen af nye klasser af væsen helt frem til tiden for hans syvende overdragelse, og efterfølgende når han er ophøjet til fuld suverænitet i sit univers fortsætter hun samarbejdet med Sønnen og Sønnens overdraget ånd i det fortsatte arbejde med verdnernes tjenester og planeternes fremskridt.
34:5.2 (379.2) I de beboede verdner påbegynder Ånden arbejdet med det evolutionære fremskridt, begyndende med verdens livløse materiale. Først tilfører hun vækstlagets liv, derefter dyreverdens organismer og senere de første