Urantia Bogen. Urantia Foundation
Читать онлайн книгу.
løftets ånder, det forenende og koordinerende åndesind på de udviklende planeter som bestandig og forenet leder menneskeracerne mod højere idéer og åndelige idealer.
34:5.3 (379.3) Det dødelige menneske oplever for første gang Åndens tjeneste i forening med sindet når det rent animalske sind, som de evolutionære væsener er forsynet med, udvikler evnen til at modtage tilbedelse og visdommens sindshjælpere. Den sjette og syvende sindshjælpers tjeneste angiver en sindsevolution som når over tærsklen til åndelig tjeneste. Og umiddelbar efter inkluderes disse sind i hvilken tilbedelse og visdom kan fungere i den Guddommelige Ministers åndelige kredsløb.
34:5.4 (379.4) Når sindet således er kommet i besiddelse af den Hellige Ånds tjeneste har det evnen til (bevidst eller ubevidst) at modtage den Universelle Faders åndelige tilstedeværelse - Tankeretteren. Men det er først når en overdragelsessøn har frigjort Sandhedsånden for planetarisk tjeneste til alle dødelige, at alle normale sind automatisk bliver forberedt for modtagelsen af Tankerettere. Sandhedsånden arbejder som én med tilstedeværelsen af den Guddommelige Ministers ånd. Denne dobbelte åndeforbindelse svæver over verdnerne for at forsøge at lære menneskenes sind om sandhed og åndelig oplysning, for at inspirere sjælene hos de opstigende racer og for bestandig at lede de folk som bebor de evolutionære planeter mod deres guddommelige skæbne, deres mål i Paradiset.
34:5.5 (379.5) Selvom Sandhedsånden er udgydt over alt kød, bestemmes grænserne for funktionen og styrken hos denne Sønnens ånd næsten helt af menneskets personlige modtagelse af det, som udgør kernen i overdragelsessønnens mission. Den hellige Ånd er delvis uafhængig af menneskers indstilling og delvis betinget af beslutninger og samarbejde som udgår fra menneskers vilje. Men ikke desto mindre bliver den Hellige Ånds tjeneste i stigende grad effektiv i helliggørelse og åndeliggørelse af det indre liv hos de dødelige som mere udførligt adlyder den guddommelige ledelse.
34:5.6 (379.6) Som individer er I ikke personlig i besiddelse af en adskilt del eller et adskilt væsen af Skaberen Fader-Sønnens ånd eller af den Skabende Moderånd; disse åndeformer tager ikke kontakt med eller bor inde i tankecentrene i individets sind, såsom Mysterieledsagerne. Tankeretterne er definitive individualiseringer af den Universelle Faders førpersonlige virkelighed. De dvæler i selve værket i det dødelige sind som en virkelig del af dette sind, og de arbejder bestandig i perfekt harmoni med Skabersønnens og den Skabende Ånds kombinerede ånder.
34:5.7 (380.1) Tilstedeværelsen af den Hellige Ånd fra Universdatteren til den Uendelige Ånd, af Sandhedsånden fra Universsønnen til den Evige Søn og af Retteren fra den Universelle Fader i eller med en evolutionær dødelig, betegner symmetri i den åndelige begavelse og tjener og gør en sådan dødelig kvalificeret til bevidst at erfare trosfaktummet om det at være en Guds søn.
6. Ånden i mennesket
34:6.1 (380.2) Når evolutionen på en beboet planet avancerer og dens indbyggere bliver mere åndeliggjorte, så kan yderligere åndelige indflydelser modtages af disse modne personligheder. Når de dødelige gør fremskridt i at kontrollere sindet og fornemme ånden bliver disse mangesidige former af åndetjeneste desto mere koordineret i funktion; de flyder i stigende grad sammen med Paradistreenighedens overordnede virksomhed.
34:6.2 (380.3) Selvom Guddommeligheden kan være flertallig i sin manifestation, så er Guddommen i menneskets erfaring ental, altid en. Og heller ikke oplever mennesket den åndelige tjeneste som flertallig. Uafhængig af pluraliteten i oprindelse så er alle åndeindflydelser funktionelt en og den samme. De er virkelig en eneste, for de er Gud den Syvfoldiges åndetjeneste i og for de skabte væsener i storuniverset; og når væsener vokser i påskønnelse af og modtageligheden for denne åndens forenede tjeneste bliver den i deres erfaring Gud den Højestes tjeneste.
34:6.3 (380.4) Fra den evige herlighedens højder stiger den guddommelige Ånd ned langs en lang serie trin for at møde dig, sådan som du er og hvor du er, for derefter i troens partnerskab kærlighedsfyldt at omfavne sjælen, som er af dødelig oprindelse, og påbegynde den sikre og bestemte tilbagerejse langs disse trin fra nedstigningen uden at standse førend den evolutionære sjæl er trygt ophøjet til de selvsamme højder af lyksalighed, hvorfra den guddommelige Ånd oprindelig drog ud på denne opgave af barmhjertighed og tjeneste.
34:6.4 (380.5) Åndelige kræfter søger og opnår fejlfrit deres egne oprindelige niveauer. Når de er draget ud fra det Evige vender de med sikkerhed tilbage, medbringende alle de tidens og rummets børn som har omfavnet den indre Retterens ledelse og undervisning, de som i sandhed er blevet ”født af Ånden”, Guds trossønner.
34:6.5 (380.6) Den guddommelige Ånd er kilden til den vedvarende tjeneste og opmuntring af menneskebørnene. Din styrke og din gerning er ” efter hans barmhjertighed, gennem fornyelse i Ånden”. Det åndelige liv forbruges, ligesom den fysiske energi. Åndelig anstrengelse resulterer i relativ åndelig udmattelse. Hele opstigningserfaringen er virkelig såvel som åndelig; derfor er det sandt skrevet ” Det er Ånden som levendegør.” ”Ånden giver liv.”
34:6.6 (380.7) Den døde teori i selv de fornemste religiøse doktriner er magtesløs, når det kommer til at omdanne menneskets karakter eller regulere de dødeliges adfærd. Hvad dagens verden behøver, er den sandhed som jeres fordoms lærere forkyndte: ”Ikke med ord alene, uden i kraft og Hellig Ånd.” Den teoretiske sandhedens sæd er død, de højeste moralopfattelser er uden virkning, medmindre og indtil den guddommelige Ånd ånder på sandhedens former og levendegøre retfærdighedens formler.
34:6.7 (381.1) De som har taget imod og anerkendt Guds tilstedeværelse inden i sig er blevet født af Ånden. ”I er Guds tempel, og Guds ånd bor i jer.” det er ikke nok, at denne ånd udøses over jer; den guddommelige Ånd må dominere og regulere hver fase af menneskets erfaring.
34:6.8 (381.2) Det er tilstedeværelsen af den guddommelige Ånd, livets vand, som forhindrer den dødelige utilfredsheds fortærende tørst og det uåndelige menneskesinds ubeskrivelige sult. Af Ånden motiverede væsener ”tørster aldrig nogensinde, for dette åndelige vand skal i dem blive en tilfredsstillelsens kilde, hvorfra vandet stiger op med evigt liv.” Sådanne guddommelige vandede sjæle er så godt som uafhængig af den materielle omgivelse når det gælder livets glæder og den tilfredsstillelse som den jordiske tilværelse skænker. De er åndelig oplyste og fornyet, moralsk styrket og begavet.
34:6.9 (381.3) I hver dødelig findes der en dobbelt natur: de nedarvede dyriske tendenser og den høje tilskyndelse som åndelig begavelse giver. Under det korte liv I lever på Urantia kan disse to forskellige og modsatte drivkræfter sjældent forsones; de kan knap harmoniseres og forenes; men under hele jeres livstid virker den forenede Ånd vedvarende for at hjælpe dig til at underkaste kødet mere og mere under Åndens ledelse. Selvom du må gennemleve hele dit materielle liv, selvom du ikke kan undgå kroppen og dens behov, ikke desto mindre er du i spørgsmålet om formål og ideal, i stigende grad givet evnen til at underkaste den dyriske natur under Åndens beherskelse. Indeni dig findes faktisk en sammensværgelse af åndelige kræfter, et forbund af guddommelige magter, hvis eneste formål er at påvirke din afsluttende frigørelse fra materiel trældom og finite handicaps.
34:6.10 (381.4) Hensigten med hele denne tjeneste er ”at I må blive styrket med kraft gennem Hans ånd som er i det indre menneske”. Og alt dette repræsenterer kun de forberedende skridt for den afsluttende opnåelse af troens og tjenestens perfektion, den erfaring hvori I skal blive ”opfyldt af hele Guds fylde”, ”for alle de som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner”.
34:6.11 (381.5) Ånden tvinger aldrig, leder kun. Om du er villig til at lære, om du ønsker at nå op til åndeniveauer og nå de guddommelige højder, om du oprigtig ønsker at nå det evige mål, da skal den guddommelige Ånd varsomt og kærlighedsfuldt lede dig langs sønskabets og de åndelige fremskridts vej. Hvert skridt du tager, må kendetegnes af villighed, intelligent og glad samarbejde. Åndens dominans er aldrig forurenet eller kompromitteret af tvang.
34:6.12 (381.6) Og når et sådan liv under åndens ledelse frivilligt og intelligent er accepteret udvikles der gradvis i menneskets