Figur 5: Logoet for Tegn på Sprog

      Også Furhan anvender her sin tværsproglige viden i sin illustration af brugen af prikker som et særligt aspekt ved måden at indkode sproglige elementer i skriften på på dari. Typisk indgår disse diakritiske tegns betydningsadskillende funktion som en væsentlig del af bogstavindlæringen på arabisk baserede skriftsprog. Her lærer børnene blandt andet, at det dels er antallet af prikker og dels prikkernes placering, der afgør, hvilket bogstav der er tale om. På dette tidspunkt synes Furhans opmærksomhed at være rettet mod prikkerne som generelt fænomen, hvorimod antallet af prikkerne, der normalt ikke overskrider tre, synes at være af mindre betydning for ham i denne situation.

      Ikke overraskende er store dele af den tværsproglige udforskning i 0. og 1. klasse knyttet til bogstavindlæringen – og ikke mindst til den grafiske udforskning af skrifttegn.

      Det følgende eksempel er taget fra den såkaldte peer-teaching-aktivitet i 1. klasse, hvor vi, for at få indblik i børnenes kendskab til andre skriftsprog end det danske og i deres måde at udtrykke sig på derom, bad børnene i mindre grupper om at lære hinanden noget om et andet sprog, de ved noget om. Samtalen her foregår mellem tre drenge med henholdsvis tyrkisk, bosnisk og somalisk baggrund og en voksen med dansk baggrund. Drengene er ved at lære hinanden, hvordan man skriver på forskellige sprog, og foran sig har de det danske, det bosniske, det tyrkiske og det arabiske alfabet. Samtalen varer i alt ca. en halv time, hvor børnene næsten til det sidste er dybt optagede.

      På dette tidspunkt er det blevet Bazams tur til at fortælle de andre om det bosniske alfabet. Bazam er i gang med at illustrere, hvordan nogle af bogstaverne i det bosniske alfabet grafisk set svarer til de danske, men andre er forskellige.

      Man ser her – og i mange andre tilfælde under peer-teaching-aktiviteterne – hvordan selv små grafiske forskelle mellem bogstaverne, som fra et voksenperspektiv kan synes ret enkle og temmelig banale, er genstand for intensive forhandlinger mellem børnene. En proces, der også indebærer en sprogliggørelse af de grafiske forskelle. Man kan endvidere lægge mærke til, hvordan dansk – ud over at være det fælles kommunikationssprog – også udgør referencesproget. Det er det danske alfabets skrifttegn, der typisk som her danner udgangspunkt for observationerne og grundlag for sammenligningerne.

      I peer-teaching-aktiviteten mellem Kadir, Ali og Bazam er de skriftsprog, der er involveret, alle alfabetiske, om end de på forskellige måder adskiller sig fra hinanden grafisk, ligesom nogle af de bogstaver, der grafisk set er ens på tværs af skriftsprogene, udtales forskelligt. I andre tilfælde indgår skriftsprog af mere væsensforskellig karakter, som i peer-teachingen mellem Victoria, der har kinesisk baggrund, og Mashal med afghansk baggrund. På næste side til venstre ses det ark, som Victoria har udfyldt med de tegn, som hun har valgt at lære Mashal og forskningsmedarbejderen at skrive. Nedenfor ses forskningsmedarbejderens udgave med egne kommentarer på baggrund af Victorias forklaringer.

      Victoria vælger blandt andet at lære Mashal og forskningsmedarbejderen at skrive Kina på kinesisk og instruerer undervejs de engagerede elever grundigt i, hvordan hver enkelt streg skal placeres i forhold til hinanden. Da Victoria er færdig, konstaterer Mashal lidt spørgende, at der kun er to bogstaver, men rettes af Victoria, der forklarer ham, at det ikke er bogstaver, men tegn, og Mashal bekræfter så gennem gentagelse, at han er med på det.

      Figur 6: Victorias peer teaching

      Figur 7: Forskningsmedarbejderens ark med noter

FM:	Ja.
(…)
Mashal:	Er det sådan? Ching ching ching.
FM:	Og det her, det er Kina?
Mashal:	Du har kun to bogstaver?
Victoria:	Ja, det er bare det. Det er ikke bogstaver. Det er tegn.
Mashal:	Det er tegn, det der.

      Senere uddyber Victoria så, hvordan nogle af de kinesiske tegn i deres oprindelse er ikoniske og derfor skaber betydning gennem en vis lighed mellem tegnet og det, tegnet repræsenterer. I nedenstående uddrag illustrerer Victoria dette ved hjælp af tegnet for skildpadde, hvilket fører til en længere engageret samtale om, hvad tegnet ellers kan ligne.

Victoria:	Du ved godt. Det er sådan her. Det det, det er tingen, der bliver sådan der. Og så gør vi det. En skildpadde. Og når man skriver skildpadde, så ligner det en skildpadde.
FM:	Må vi se skildpadden? Kan du skrive skildpadde?
(…)
FM:	OK, så skulle vi lige prøve den der. Hvad var det, du sagde?
Mashal:	Skildpadden.
Victoria:	Skildpadden ja.
FM:	Skildpadden. Det må være den sidste, vi når i dag så.
Victoria:	Det er bare sådan en skildpadde. Så der er mange streger. Så det er bare sådan der firkantet, og så er det ligesom det er halen.
Mashal:	Det ligner. Det ligner en paraply.
FM:	Ja.
Victoria:	Øh, sådan der tror jeg nok, det er. Det er bare ligesom en engel, som der står ret.
FM:	Og hvad hedder det? Skildpadde, hvad hedder det på kinesisk?
Mashal:	Jeg synes mere. Jeg synes mere, det ligner et skib og så med et vindue.
Victoria:	Wu gwai Скачать книгу В начало<12345678>В конец