Athen. Aarhus University Press
Читать онлайн книгу.
med Monastiráki-pladsen. En tur ned ad gaden vil også føre forbi Kotziá-pladsen med Athens rådhus og forbi hallerne ved kødmarkedet. Der er tale om en beværtning på første sal i en bygning inden for markedet. Klientellet er ældre end på Boémissa. I hallerne kan man stadig få serveret den traditionelle Patsás (komavesuppe), som skulle være godt mod mange ting, bl.a. tømmermænd. Hvis man ikke har hovedpine, kan man roligt fortsætte til Monastiráki-kvarteret, hvor man finder Sávvas kebap, som er specialiseret i kebab og stammer fra 1925, hvor grundlæggerens familie ankom som flygtninge fra Lilleasien. Jeg har kendt stedet siden 1979 og går stadig gerne langt for at spise dér…
besættelse, borgerkrig og militærjunta
Perioden 1936-74 – især årene 1941-19 – udgjorde en samlet periode med tiltagende polarisering mellem statsmagt og samfund og mellem de enkelte samfundsgrupper. Kongens oprettelse af et diktatur under general Metaxas i 1936 indledte en periode, som afsluttedes i 1974, hvor militær og kongemagt flittigt intervenerede direkte i det politiske liv. Aksemagternes besættelsespolitik 1941-44 med sin rovdrift på økonomiske og menneskelige ressourcer udløste en overdødelighed, som taltes i hundredtusindvis, og en akut hungersnød i Athen i vinteren 1941-42. Dertil kom den tyske repressaliepolitik, som for Athens vedkommende gjorde det føromtalte Skopeftírio til symbol for denne form for brutalitet.
Modstanden mod især den tyske besættelsesmagt, men også den bulgarske og italienske, blev til en folkebevægelse, der skabte organiserede hære, hvoraf den kommunistisk ledede EAM/ELAS var den største. Storbritanniens magtambitioner i det østlige Middelhav og dele af modstandsbevægelsens forsøg på at beholde kontrollen over Grækenland gjorde i december 1944 Athen til slagmark for kampe mellem EAM/ELAS og enheder fra den britiske hær om kontrollen over hovedstaden, kendt som Decemberkampene, hvor bl.a. Síntagma-pladsen og området omkring Det Panathenæiske stadion blev inddraget.
Uenighed om magtsfærer og rivaliserende visioner for fremtidens Grækenland lagde kimet til en borgerkrig, som brød ud i lys lue 1946-49. Borgerkrigen blev udkæmpet mellem kommunistiske partisaner, som talte mange tidligere EAM/ELAS-folk i sine rækker, og den nationale regering støttet af England og senere USA. Der var tale om en central begivenhed i den tidlige fase af Den Kolde Krig, og den eneste gang konfrontationen mellem øst og vest udfoldede sig som en regulær krig på europæisk grund. Den nationale regerings sejr i 1949 efterlod taberne og dem, som var mistænkt for at nære sympati for dem, som marginaliserede i det græske samfund og som pariaer i forhold til staten. Dette forhold udtrykkes i rebetiko-sangen ”Vi er gadedrenge” (”imaste alánia”) af Vasilis Tsitsanis fra 1951, to år efter afslutningen af borgerkrigen. Der er tale om en allegori, hvor storm og regn er symboler for politisk repression og udstødelse. ”Alania”, her oversat som ”gadedrenge”, er en kærligt ment betegnelse for dem, som står uden for samfundet. Her følger et par centrale strofer:
Vi er gadedrenge, pladsens helt specielle fyre, og intet stormvejr kan skræmme vores slags,
Selv når regnen nådesløst hagler ned over os ude i samfundet, så flyver timerne af sted fulde af glæde når vi står og synger
Borgerkrigen efterlod Grækenland som et splittet samfund frem til 1974, hvor militærstyrets fald samtidig satte det endelige punktum for Grækenlands lange Anden Verdenskrig.
systemskiftet
I 1974 begyndte et nyt kapitel i landets historie. De magtfulde, men ikke-valgte institutioner blev sat uden for politisk indflydelse. Kongedømmet blev afskaffet ved en folkeafstemning, og i militæret blev junta-tro officerer udrenset, ligesom der blev indført forskellige mekanismer, der gjorde det lettere at afsløre konspiration. I det parlamentariske liv opstod der i praksis et to-partisystem, hvor partierne Pasok (socialisterne) og Nea Dimokratia (de konservative) skiftedes til at regere, dog således, at Pasok har været ved magten i de fleste år. Landet blev optaget i EF (nu EU) i 1981 og blev 20 år senere medlem af euroen.
Den nuværende og alvorlige krise har sat både det politiske system og relationen til EU under et enormt pres i et sådant omfang, at man på mange måder kan betragte det som afslutningen på den periode, der begyndte i 1974. To-partisystemet er ikke længere fast praksis, og det er uvist, om det vil vinde fodfæste igen. Der stilles ubønhørlige krav om strukturreformer fra EU’s side, om at ændre forholdet mellem det offentlige og borgeren og gøre den svage og dysfunktionelle græske stat til en enhed, der vil være i stand til at skattesætte hele befolkningen efter, hvad man faktisk tjener, inddrive skatterne og fordele ydelser efter objektive kriterier og ikke med udgangspunkt i politiske forbindelser eller af hensyn til privilegier. Omkostningerne har været en langvarig og dyb recession, arbejdsløshed, sociale problemer og politiske protester med Athen som hovedskueplads for et drama, som endnu ikke har fundet sin afslutning.
noter
kebab
Sávvas Kebab
kirker
Den store Metropolit-kirke
mindesmærker
Dragoumis
Skopeftírio
museer
Athens bymuseum
Averoff Museum Tæt ved ligger også rekonstruktionen af et oldgræsk krigsskib, en såkaldt trier. Palió Fáliron Park, Floísvos Marina. Tag sporvognen, Athens Tram (Linje A1), fra Síntagma til stoppet Floisvos. Se www.bsaverof.com.
Benaki Museum Hovedbygningen ligger på hjørnet af Koumbari-gaden 1 og Vasilísis Sofías. Metrostation Síntagma (L2 & 3). Afdelingen for islamisk kunst ligger i Thissío-kvarteret ved Kerameikos, på hjørnet af Ayíon Asomáton-gaden 22 og Dipílou-gaden 12. Metrostation Thissío (L1).
Det Nationalhistoriske Museum
politik
Parlamentsbygningen
rebetiko
Hvis man har lyst til at høre rebetiko-musik, er de mest kendte og populære steder:
Boémissa