Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен
Читать онлайн книгу.
sandt, som du er en dejlig kvinde!
Vil du ha’e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;
du skal hverken træde væven eller spinde.
Mad skal du få, så du er færdig at sprække.
Aldri skal jeg dig i håret trække —
Ikke slå mig heller?
Nej, var det ligt?
Vi kongsønner slår ikke kvindfolk og sligt.
Er du kongsøn?
Ja.
Jeg er Dovrekongens datter.
Er du det? Se, se; det træffter jo godt.
Inde i Ronden har faer min sin slot.
Da har moer min et større, såvidt jeg fatter.
Kjender du faer min? Han heder kong Brose.
Kjender du moer min? Hun heder dronning Åse.
Når faer min er sindt, så sprækker fjelde.
De raport, bare moer min taer på at skælde.
Faer min kan spænde under højeste hvælven.
Moer min kan ride gennem strideste elven.
Har du anden klædning, end fillerne der?
Hå, du skulde se mine søndagsklæer!
Jeg går til hverdags i guld og silke.
Det tykkes dog ligere stry og stilke.
Ja, det er et du må komme ihug;
så er nu Rondefolkets skik og brug:
tvefold laget er alt vort eje.
Kommer du frem til min faders gård,
tør det hænde sig let, at du er påveje
til at tro, du i styggeste stenrøsen står.
Ja, er det ikke akkurat slig hos os?
Alt guldet vil tykkes dig rusk og bos;
og kanske vil du tro, hver glittrende rude
er en bylt af gamle hoser og klude.
Svart tykkes hvidt, og stygt tykkes vent.
Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent!
(falder ham om halsen)
Ja, Peer, så ser jeg, vi to passer sammen!
Som benet og brogen; som håret og kammen.
(råber bort i liden)
Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min
(en kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager den grønklædte foran sig).
Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!
Rap dig, rap dir, min ganger god!
(kjælen)
Ak, nylig gik jeg så stur og mod – .
Nej, en ved aldri hvad edr kan hændes!
(prygler grisen og traver afsted)
På ridestellet skal storfolk kendes!
(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)
Slagt ham! Kristenmands søn har dåret
Dovregubbens veneste mø!
Må jeg skjære ham i fingeren?
Må jeg rive ham i håret?
Hu, hej, lad mig bide ham i låret!
(med en slev)
Skal han lages til sod og sø?
(med retterkniv)
Skal han steges på spid eller brunes i gryde?
Isvand i blodet!
(Vinker sine fortrolige nærmere sig.)
Lad os ikke skryde.
Vi er gået tilagters i de senere år;;
vi ved ikke mer om det ramler eller står,
og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.
Desuden er gutten fast uten lyde,
og stærkbygget med, såvidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste hode;
men datter min har jo heller ikke fler.
Tre hoders trolde går rent af mode;
selv tvehoder får en knapt øje på,
og de holder endda kun så som så.
(Til Peer Gynt.)
Altså, det er min datter, du kræver?
Din datter og riget i medgift, ja.
Det halve får du, imens jeg lever,
og det andet halve når jeg engang falder fra.
Det er jeg nøjd med.
Ja,